42 / 650
36
Københavns Vækst og Udvidelse.
der altid havde været noget forloren, fortsattes dog
endnu, for Kapernes hastigt vundne og ødselt brugte
Penge, i de følgende syv Krigsaar. Livet i København
førtes fremdeles i det samme hastige Tempo, rigt og
spillende paa Overfladen, kun endnu en Grad mere for
lorent end før. Først ved Kielerfreden, med Norges Tab
og Statens Bankerot, ender det 18. Aarhundrede i Køben
havn. Saa stanser al Tale om det nye Babylons Over
mod og Overdaadighed. Nedsunken i den samme Fa t
tigdom og Tarvelighed som det øvrige Land, berøvet sine
Forrettigheder og Monopoler, deler Hovedstaden fra nu
af Landets almindelige Kaar. Det 19. Aarhundredes
strænge men styrkende Arbejdsdag er begyndt.
I Frederik VI.s Dage laa Byen da igen bag sine
Volde, smaaborgerlig og dansk , som den havde ligget
der, da Karl Gustav red over Valby Bakke. Det tyske
Befolkningselement var nu trængt tilbage; de lette fran
ske Sæder fra Struenseetiden bortvejredes under Lands-
faderens nøjeseende Regimente og den haarde Kamp for
Udkommet. Storhandelens og Aktiesvindelens vidtfly-
vende Planer afløstes af Døgnslidets ensformige Graat i
Graat. Tidens eneste Luksus var at drømme sig bort
fra Virkeligheden i Theaterinteresser og Æsthetik, og det
friere Pust fra Europa, som den franskeRevolution
havde sendt ogsaa herop, blev lukket ude, naar Fæst
ningens Porte stængedes, og Nøglerne hver Aften bragtes
til FrederikVI personlig. Nu passede Olufsens Paastand:
København var Danmarks største Provinsby.
Langsomt, ganske langsomt voksede Byens Folke
tal, — synderlig Plads til Udvidelse var der jo ej heller
mere, selv om Trangendertil havde været til Stede.
Rummet inden for Voldene var allerede tidligere fyldt,
og uden for dem maatte der ikke bygges. I 1801 havde
Byen over 100.000 Indbyggere; endnu i 1840 var den
ikke naaet højere end til 120.000, — en gennemsnitlig