41 / 650
\
havn for Rigets Grundpille eller for en Blodigle paa Stats-
legemet og et moderne Babylon, var de i hvert Fald
enige i at tillægge Hovedstaden den allerstørste Betyd
ning for Landet baade i godt og i ondt. Begge Parter
har sikkert overdrevet Københavns Betydning og mulig
vis derved ægget Modsigelse frem; men det lyder dog
som et helt Paradoks, naar man i denne mangesidige
Debat om Hovedstaden ogsaa træffer det Standpunkt
repræsenteret, a t D a n m a r k s le t in g e n H o v e d s ta d
h a r. Denne Paastand blev (i 1811) fremsat af Professor
C. O lu f s e n , »Gulddaasen«s Forfatter.
»En Hovedstad,« siger han, »er som en Klub, hvor
man gør Bekendtskab, modtager og meddeler Ideer, sæt
ter sig i Ligevægt med Tiden i almindelig Oplysning,
sliber Provinsialkanterne af, ser Sæder og Skikke, taber
Ensidighed og Hjemstavnens Selvtykke, bliver Borger i
den hele Stat isteden for i en enkelt Egn.
København fortjener egentlig ikke Navn af den dan
ske Stats Hovedstad, naar man bedømmer den efter fore-
staaende Fordringer. Hertugdømmerne behjælpe sig i
den Henseende med Hamborg, og tildels med Kiel. Fra
Norge ligger København for langt til at foranledige ret
mange andre Rejser og andet Ophold, end Nødvendig
hedens. Fo r Danmark selv har Hovedstaden en ube
kvem Beliggenhed ved en afsides Udkant. Medens Skaane,
Halland, Bleking, og af og til hele Sverig, laa under Dan
mark, var Hovedstadens Beliggenhed god. Nu derimod
kan man paa den anvende, hvad Diderot skrev til Ca
tharina den Anden: »Deres Majestæts uhyre Rige, med
Petersborg ved Nevas Munding, er et Legeme, hvis Hjerte
sidder paa Spidsen af den lille Finger.«3) —
»Den glimrende Periode« fik sit Grundskud ved Be
givenhederne i 1807. Men Periodens Pragt og Glans,
Københavns
Vækst
og
Udvidelse.
35
*) Dansk Minerva I, 332.
3*