HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og Udvidelse.

Et saa iøjnespringende Resultat af Enevoldskonger

nes Bestræbelser for at centralisere alt i Hovedstaden

maatte selvfølgelig give Stof til Eftertanke, vække Mis

fornøjelse og Kritik og endelig fremkalde det Spørgsmaal,

om ikke hele denne Bestræbelse var mere til Skade end

til Gavn for Riget i dets Helhed. I Slutningen af 18. Aar-

liundrede drøftedes dette Spørgsmaal med en Iver og

Interesse, der drog Næring fra mange Sider: National

økonomer angreb eller forsvarede Regeringens Politik;

norske og danske Provinskøbstæder klagede over det

Tryk, den begunstigede Hovedstad lagde paa dem, og

gammeldags vante Moralister raabte op om den Fo r

dærvelse, som København mentes at være Hjemstedet

for. Af den Fejde, der førtes for eller imod København,

lærer vi B e f o lk n in g e n s Syn p a a H o v e d s ta d e n at

kende.

Allerede i »Danske Atlas« fra 1764 kommer disse

Overvejelser frem. »Om det er godt for Staten i Almin

delighed«, hedder det, »at just eeu Stad saaledes beriger

sig paa alle andres Omkostning, det er et andet Spørgs

maal, som af de fleste og bedste Statister benægtes.

Engelsmanden ha r længe siden klaget at L o n d o n , og

Frantzosen at P a r i s var bleven alt for stor, saa de

truede Resten med Ødelæggelse, efterdi Pengenes eller

de almindelige Kræfters Circulation synes at kunne ud

rette langt mere, naar deres Omløb var fordelt i det

ganske Legeme, end naar de bendrages næsten alene

til eet Sted i Statslegemet, ligesom dette deraf ogsaa tager

Anledning til desto mere Overmod og Overdaadighed«.

Til Forsvar for den store By peger »Danske Atlas«

kun paa det før nævnte Forhold, at der igennem Kø

benhavn gaar saa mange Penge ind i de offentlige Kas

ser: Told, Konsumption og Accise beløber sig i Hoved

staden til omtrent 400.000 Rdlr. aarlig. »Heraf ses, at

dersom København maaske misundes af nogle andre