31 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
25
Freden atter var vundet, da Borgernes Mod og Selv
følelse var styrket ved den Prøve, de havde bestaaet i
de trange Tider, og da Byen nu stod med nye Privile
gier og kongelige Løfter, beredt til med Kraft at gennem
føre en ledende Stilling paa alle borgerlige Omraader, —
da var Tiden kommen til den store Udvikling.
Af Hr. Rubins Tabeller over Børnefødslernes Antal
i de forskellige Kirkesogne lærer vi yderligere, i hvilke
Distrikter af Byen denne store Folkeforøgelse særlig fandt
Sted. I den egentlige gamle By, i Vor Frue, Helliggejst
og Nikolaj Sogne, var Tilvæksten i de fødte Børns Antal
jævn, ikke overvældende; her har Bebyggelsen allerede
tidligere været ret tæt. Men Forøgelsen falder paa T ri
nitatis Sogn og Kristianshavn, paa de militære Menig
heder (Holmens Sogn, Garnisons Sogn og Citadellet),
samt endelig paa den over hele Byen boende tyske Me
nighed, der søgte til Set. Petri Kirke. Til Trinitatis Sogn
var omtrent hele Ny København bleven henlagt, og her
er da ogsaa Folkemængden vokset enormt. Medens der
i Tredserne gennemsnitlig døbtes 4 (!) Børn aarlig i Sog
net og i Halvfjerdserne 8 (!), døbtes der i Firserne 138
Børn om Aaret. Herude er altsaa Pladsen for det egent
lige Borgerskabs Vækst. Paa Kristianshavu og i Set. Petri
Sogn vokser Fødslernes Antal til omtrent det dobbelte,
i Holmens Sogn, hvortil ogsaa Landmilitære dengang
hørte, til det tredobbelte. Man faar gennem disse sidste
Tal et Indtryk af, at den Indvandring, som saaledes
pludselig bar fordoblet Byens Befolkning, har været af
en særegen Art: Den store Tilvækst, uden for Ny Køben
havn, skyldes de militære Etater og de tyske Menigheder
(thi Kristianshavn var jo, som tidligere nævnt, halvvejs
tysk). Noget helt glædeligt Fænomen er det altsaa ikke,
vi bliver Vidne til: Den danske Borgerby fra 1659 er
bleven til Enevoldskongernes halvtyske Residens- og Gar
nisonsstad. Allerede i 1662 havde de danske Præster i