32 / 650
26
Københavns Vækst og Udvidelse.
København klaget til Kongen over, at »deres Sogner
dagligen forringes og mærkeligen aftager, formedelst
mange og fast de bedste Huse i Sognerne beboes enten
af tyske Fo lk , eller af danske, som sig med tyske i
Ægteskab begiver, hvilke fast alle den tyske Kirke skal
søge«; og under Kristian V, i 1678, fik den tyske Kirke
endnu yderligere forøgede Privilegier: En af de konge
lige Ministre skulde være Kirkens Patron og ved alle
forekommende Lejligheder søge og fremme dens Bedste;
i Kirken skulde Stole reserveres ikke blot for ham, men
ogsaa for de andre kongelige Ministre, Overhofmarschal-
len og Hofbetjentene. Hoffet selv regnedes altsaa som
børende til den tyske Menighed1).
Garnisonens Kirkebøger, der er førte særskilt for
den danske og den tyske Garnison, viser ikke blot, at
Militæret forøgedes stærkt, men tillige at den tyske Be
standdel stadig var den overvejende, og at denne Over
vægt forøgedes op gennem det 18. Aarhundrede.
I 100 Aar var København saaledes en halvvejs tysk
By. Først ved Loven om Indfødsretten i 1776 blev dette
tyske Herredømme endelig brudt.
Efter den voldsomme Befolkningsforøgelse i Firserne,
gaar det atter langsommere opad. I Halvfemserne naaede
Folketallet til c. 62.000, og i det første Aarti efter 1700
kom det op til c. 66.000. Saa kom den store Pesttid
1710—12, der brat gjorde Ende paa mange Aars opsam-
lede Folkeforøgelse. Da den treaarige Ulykkestid var
forbi, var Folketallet højst 44.000; Staden havde saa
ledes mistet en Trediedel af sit Indbyggerantal og var
bleven sat et Trediedel Aarhundrede tilbage i sin Vækst.
Men forbavsende hurtigt blev det tabte atter vundet til
bage. Indvandringen til København har altid været stor;
men i den første Snes Aar efter Pesten naaede den et
J) Kirkehist. Saml. 2. R. III, S. 150—51, 221.