35 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
29
bøger bekendte lærde Malmøbo Henrik Smith skriver
herom i sin Aarbog 1516: »Vilde Kong Kristiern gjort
en vældig Købstad af København og lagt der Købmands
Handel; thi forbød han alle, som bosiddende var i Smaa-
landene og andensteds i Riget at føre deres Varer uden
Lands eller uden Riget, men de skulde føre dem til Kø
benhavn og ind til Købstæderne i Øresund«. Kristian II
Hyttede ogsaa Øresunds Toldsted fra Helsingør til Kø
benhavn, men som saa meget andet gik det tilbage igen
efter Kongens Fald.
Tanken
0111
at gøre København til Rigets eneste
Oplagsplads kom dog stadig frem paany. I Privilegi
erne af 1661 blev der givet Byen udtrykkeligt Løfte
0111
Stapelrettighed for Sælland. Dette blev vel aldrig helt
overholdt; men talrige Forrettigheder faldt dog Tid efter
anden i Hovedstadens Skød. I 1726 fik Byen Eneret
paa de saakaldte fire Species: Salt, Vin, Brændevin og
Tobak. Disse lire Varesorter skulde hele Landet hente
i København; men Privilegiet vakte saa stærk Misnøje
i de andre Købstæder, at det efter faa Aars Forløb atter
maatte opgives. Men i 1732 fik København udelukkende
Oplagsret paa en Mængde andre Produkter: Eddike,
Sejldug, Jern, Staal, fremmed Rug og Hvede, Beg og
Tjære m.
111
., og dette Privilegium blev,
0111
end med
nogle senere Indskrænkninger, hovedsagelig i Kraft gen
nem hele det 18. Aarhundrede. I København fandtes
fremdeles saa godt som alle de af Staten anlagte og un
derstøttede Fabriker, og her havde de store, priviligerede
Handelskompagnier deres Sæde. Intet Under derfor, at
denne By alene blomstrede, medens Landets øvrige Køb
stæder hensygnede i dens Skygge. Toldregnskaberne
viser Resultatet: i Aarene 1760—70 var Landets Told
indtægter aarlig c. 250.000 Rdlr.; af disse indkom de
200.000 i København, de 50.000 ved alle de øvrige Told
steder tilsammen.