HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og Udvidelse.

dette stod vi længe og betragtede, og tabte os selv i

Glæde og Henrykkelse over dette Syn«.1)

Alle disse Skibe har vel ikke haft Ærinde til Kø

benhavn, og i hvert Fald tale de nøgterne T al, hvor

saadanne haves, ikke ganske det samme Sprog, som

den begejstrede Fremmede, der stod hin Sommerdag paa

Set. Anna Bro. Men Liv og Fremgang ha r der været i

disse Aar; selv Magistraten, der ellers tidt nok klager

over Tidens Vanskeligheder, udtaler i 1622, at »Søhan

delen og Købmandstrafikken (Gud være lovet) dagligen

vokser og tiltager«.

Københavns egen Handelsflaade ha r dog efter vore

Forestillinger ikke været stor. Vi har en Opgivelse om,

at den i 1635 bestod af 88 Skibe og Skuder, hvis sam

lede Læstedrægtighed viser, at de gennemgaaende kun

har været halvt saa store som Sejlskibene i det 19. Aar-

hundrede. Tallet er i 1678 vokset til 116 Skibe, — den

jævne Fremgang, som passer med Folketallets Vækst.

Men saa kommer ogsaa her under Kristian V en pludse

lig og stærk Forøgelse. Handelsllaadens Tonnage vok

sede til det dobbelte. I 1704 var der 208 Skibe hjemme

hørende i København og blandt dem adskillige af en

Størrelse, som man ikke før havde kendt, med henved

100 Mands Besætning. Fremgangen fortsattes jævnt Aar-

hundredet igennem, og ved Aar 1800 talte Københavns

Handelsflaade 327 Skibe.

Det var ikke alene de gode Naturbetingelser og Bor

gernes egen Driftighed, der førte København frem. Den

blev tillige paa mangfoldige Maader støttet og begunstiget

af Landets Konger, ofte paa det øvrige Riges Bekostning.

Allerede Kristian II havde Planer om at gøre Kø

benhavn til en S t a p e l p la d s for hele Riget, saa al Ind-

og Udførsel skulde foregaa over den. Den af sine Læge-

x) Suhms Nye Samlinger III, 97.