29 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
23
Kristian V, og paa Kortet fra c. 1700 ses Omkredsen helt
fuldendt. Inden tor Voldens Ramme begyndte efterhaan-
den Øerne at dukke frem. Hvor nu N y h o lm ligger,
stod i 1671 to høje Pæle oprejste ude i Vandet, med
Hænder, der pegede, hvor Skibene skulde kaste deres
Ballast. Saaledes blev her en Holm dannet. Lidt senere
kom K r i s t i a n s h o lm og de andre Øer til, og med Be
gyndelsen af det 18. Aarliundrede kan det regnes, at
Byens Landvinding fra Sundet væsentlig var afsluttet
for denne Gang.
Der gik næsten to Hundrede Aar, inden man igen
tog fat paa Opfyldningsarbejder i større Stil, og over
halvandet, inden der skete nogen Forandring paa Byens
Grænse mod Landsiden. Territorialt voksede Byen ikke
i dette lange T idsrum ; Voldene trak deres skærmende,
men tillige spærrende Grænse omkring den og slog Bom
for al yderligere Udvidelse. I denne lange Pavse kan
vi da kaste et Blik paa de Sider af Byens Vækst og Ud
vikling, der ikke giver sig tilkende gennem Grænsernes
Flytning.
Om Byens I n d b y g g e r a n ta l i de ældste Tider kan
naturligvis ingen paalidelig Oplysning faaes. Dr. O. Niel
sen har paa Grundlag af forskellige Beregninger anslaaet
Folkemængden paa Dronning Margrethes Tid til 4000,
under Kong Hans til 10.000; men saadanne Tal bliver
dog kun Gisninger. Først Ira Kristian IV.s Tid fore
ligger der tilstrækkeligt Materiale, navnlig gennem Kirke
bøgerne, til at disse Sandsynlighedsberegninger kan faa
et nogenlunde sikkert Fodfæste.
Dette Materiale er med megen Omhu og Skarpsin
dighed gennemarbejdet af nuværende Generaldirektør
Marcus Rubin i en Undersøgelse over Københavns Be
folkningsstatistik i Hundredaaret 1630—17301), og med
x) Historisk Tidsskrift 5. R. III.