30 / 650
24
Københavns Vækst og Udvidelse.
denne Undersøgelse som Ledetraad skal vi kaste et Blik
paa den Side af Byens Vækst, der viser sig gennem Folke
mængdens Forøgelse.
Hr. Rubin kommer til det Resultat, at København
ved Tiden 1630 havde c. 25.000 Indbyggere, og at dette
Tal ved Svenskekrigens Udbrud i 1657 var steget til
c. 29.0001). I Tredserne naaede Tallet c. 31.000, i Halv-
fjerserne c. 42.000, og i Firserne steg det til omtrent
60.000.
Overfor dette Resultat er Forfatteren selv stanset,
idet han med Rette siger, at man med nogen Undren
ser paa denne rivende Tilvækst. »Man maa gaa til vor
Tid og til den nye Verden, for at se en By paa 30.000
Indbyggere i t}^ve Aar fordobles og faa 60.000«. Resul
tatet er dog sikkert rigtigt. Den engelske Forfatter King,
der i 1694 udgav et Modskrift imod Moleswortlis tenden
tiøse »Account of Denmark«, og som var bleven forsynet
med autentiske Oplysninger fra dansk Side, siger netop
nøjagtigt det samme: »København har nu dobbelt saa
mange Indbyggere som for 20 Aar siden«.
Kristian V.s Regeringstid har saaledes været en vist
nok enestaaende Udviklingsperiode for Hovedstaden.
Hans Bedstefader havde skabt de rumlige Betingelser
for denne stærke Vækst: den nye store Havn og Plads
inden for Voldene til det dobbelte Antal Mennesker.
Men i de første Aar efter Kristian IV.s Død hæmmedes
Folkeforøgelsen ved hyppige Epidemier i København,
der kulminerede i Pesten 1654, og kort derefter kom
Svenskekrigen med den langvarige Belejring. Men da
*) Professor Fridericia, der har anstillet nogle lignende Bereg
ninger (Hist. Tidsskrift (i. R. II), mener dog, at Tallet paa dette Tids
punkt ikke kan sættes højere end til 25.000. Fridericia regner efter
Skattemandtallerne, der altid er tilbøjelige til at vise for lave Tal,
medens Rubin støtter sig til Kirkebøgernes Opgivelse af Børneføds
lernes Antal.