25 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
19
Fund af svære, nedgravede Egepæle paa begge Sider af
Kanalen ved Højbro tyder paa, at allerede Absalon bal
ladet slaa Bro mellem Sælland og Slotsholmen. Ved Aar
1400 nævnes Broen der med sit nuværende Navn H ø j
b r o , men den har naturligvis den Gang været en Del
længere end nu. Byens ældste V e je rh u s laa mellem
Kompagnistræde og Snaregade og har sikkert oprindelig
ligget lige ved Stranden. I Tidens Løb kom det længer
og længer bort fra den, og i 1581 byggede da Kristoffer
Valkendorf et nyt Vejerhus længere ude, saa langt ude,
at Huset stod i den aabne Strand, »som ingen liavde
tænkt eller troet, at der skulde have nogen Tid kunnet
staa Hus derpaa«. Men ogsaa dette Vejerhus kom paa
fast Land; det stod ved sin Nedbrydelse i 1857 paa Tor
vet ved Gammelstrand for Enden af Assistensliuset.
Ved de bestandige Opfyldninger gik det ud over
den gode Havn. Farvandet mellem Holmene og Stran
den blev stedse snævrere; »Dybet« ved Nikolaj Kirke,
blev opfyldt i Frederik I.s og Kristian III.s T id, og
sidstnævnte Konge skænkede da Københavns Borgere
G r ø n n e g a a r d s Havn paa Amagersiden til Vinterleje
for deres Skibe. Et Hundrede Aar senere var ogsaa
denne Havn opfyldt af Renovation fra Kristianshavn;
men da var ogsaa det store Skridt gjort: ganske at op
give den gamle Havn mellem Sælland og Holmene og
a t indrette en helt ny u d e n f o r Holmene, mellem disse
og Amager.
Det er ligeledes Kristian IV, som ha r Æren for dette
store Arbejde. For at skabe en sikker og bekvem Havn
søgte han at nærme Sælland og Amager saa meget som
muligt til hinanden, og Oplyldningsarbejderne, der tid-,
ligere havde været af mere tilfældig Art eller helt ulov
lige, blev nu fremmede med Kraft og efter Plan. S l o ts
h o lm e n blev ved Opfyldninger forlænget ned til Knip
pelsbro, hvorved der indvandtes al den Grund, som nu