26 / 650
20
Københavns Vækst og Udvidelse.
Børsen, Tøjhuset og Kancellibygningen ligger paa. S k a r n -
h o lm e n var vokset helt sammen med Slotsholmen, og
i 1650 blev det under Straf forbudt at bruge det gamle
Navn. Længere mod Nord blev Bremerholm først nu
inddraget under Byens Befæstning, og i det »nye Køben
havn«, som Kristian IV selv havde skabt, regulerede han
Kystlinien og anlagde her en ny T o ld h o d paa Opfyld
ninger i Stranden.
Endnu mere storslaaede var de Nyanlæg, som Kri
stian IV planlagde og udførte paa den modsatte Side a f
sin nye Havn. Ogsaa Amagersiden skulde jo rykkes
længere frem, og i den Hensigt skabte Kristian IV en
helt ny By, K r i s t i a n s h a v n , paa opfyldt Grund mellem
Sælland og Amager. I 1618 blev Anlæget begyndt, og
i 1620 aabnede Knippelsbro for første Gang en landværts
Forbindelse mellem de to Øer. Byggegrunde i den nye
Købstad kunde faaes gratis, endda med 12 Aars Skatte
frihed; men »Grundene« bestod ganske vist af det bare
Vand, og de nye Ejere maatte selv opfylde og pilotere,
inden de kunde komme til at bygge. Kongen sørgede
selv for Befæstning omkring de nye Byggepladser, og
Bønder fra Amager og fra Københavns Len havde nok
at gøre med at skaffe Fyld til de store Arbejder.
I 1639 blev Kristianshavn gjort til en selvstændig
Købstad; den fik sin egen Magistrat og egne Privilegier.
Det var en delvis t y s k By; den første Sognepræst, der
kaldedes 1640, skulde prædike afvekslende paa tysk og
dansk, senere fik den tyske Menighed baade sin egen
Præst og sin egen Kirke. Den nye Købstad bestod som
selvstændig Kommune indtil 1674, saa in d lem m e d e s
ogsaa den i København.
Kristian IV havde naaet sit M aal: at nærme Sæl
land og Amager saa meget til hinanden, at de dannede
en beskyttende Ramme omkring hans nye store Havn.
Et Blik paa Kortet fra c. 1650 viser, hvor vidt han var