HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og- Udvidelse.

benhavn i 35, men jeg forsikrer som en ærlig Mand,

at jeg synes mig hartad drømmende, naar jeg sammen

ligner de første Tider med disse. Regner efter, gamle

Medborgere, hvad Kød, Smør etc. der da forbrugtes i

Eders Huse, og hvad nu. Vi spiste da to Retter om

Middagen, og Grød eller et Smørrebrød om Aftenen.

Vi havde og, som man kalder det, fremmede; men fire

Retter var højeste Nummer i min fornemme Principals

Hus. Vi havde sjælden uden vore Slægtninge. Endog

de kom kun sammen visse Tider om Aaret. Fruentim

merne slæbede vi da ej i Trium f med os, og at de kun

sjælden kom i Selskaber forhindrede deres ulykkelige

Æmulation:

da vare de huslige, stille, arbejdsomme,

dydige.

Al denne ulykkelige Forandring strækker sig fra

den blaa Ridder indtil Haandvæ rksmanden; det er vist,

at der i de fleste Huse konsumeres mere end tilforn.

Dette gælder egentlig om København, men ogsaa, dog

med nogen Indskrænkning, om det hele Rige, især om

de Købstæder, der ligge ved Søen, og som ere mer eller

mindre, dog alle noget befængte af den københavnske

Luft«.

Men i det samme Skrift kalder han København for

»Circulationens Middelpunkt«, hvad der gav Anledning

til mange Angreb paa ham ; og i et Brev til Johan Bii-

low skriver han senere udførligt h e rom :

»Det er en uryggelig Finants-Sandhed for en mid-

delmaadig Stat: samle dine Kræfter i din Middelpunkt.

Svæk dem ikke (thi du ha r kun faa) ved at adsprede

dem, og allerhelst ved at adsprede dem til Udsiderne:

København er Statens Middelpunkt. Anvendelsen er let.

Men det er mærkeligt, at

0111

Regenten anvender behø-

rigen 1 Million i Hovedstaden, skal den i Told, Kon

sumtion, Skatter give ham 20 p. c. Gør han det samme

i Holsten, skal den ikke bære 2 å 3 p. c., og i det øvrige