32
Københavns Vækst og- Udvidelse.
benhavn i 35, men jeg forsikrer som en ærlig Mand,
at jeg synes mig hartad drømmende, naar jeg sammen
ligner de første Tider med disse. Regner efter, gamle
Medborgere, hvad Kød, Smør etc. der da forbrugtes i
Eders Huse, og hvad nu. Vi spiste da to Retter om
Middagen, og Grød eller et Smørrebrød om Aftenen.
Vi havde og, som man kalder det, fremmede; men fire
Retter var højeste Nummer i min fornemme Principals
Hus. Vi havde sjælden uden vore Slægtninge. Endog
de kom kun sammen visse Tider om Aaret. Fruentim
merne slæbede vi da ej i Trium f med os, og at de kun
sjælden kom i Selskaber forhindrede deres ulykkelige
Æmulation:
da vare de huslige, stille, arbejdsomme,
dydige.
Al denne ulykkelige Forandring strækker sig fra
den blaa Ridder indtil Haandvæ rksmanden; det er vist,
at der i de fleste Huse konsumeres mere end tilforn.
Dette gælder egentlig om København, men ogsaa, dog
med nogen Indskrænkning, om det hele Rige, især om
de Købstæder, der ligge ved Søen, og som ere mer eller
mindre, dog alle noget befængte af den københavnske
Luft«.
Men i det samme Skrift kalder han København for
»Circulationens Middelpunkt«, hvad der gav Anledning
til mange Angreb paa ham ; og i et Brev til Johan Bii-
low skriver han senere udførligt h e rom :
»Det er en uryggelig Finants-Sandhed for en mid-
delmaadig Stat: samle dine Kræfter i din Middelpunkt.
Svæk dem ikke (thi du ha r kun faa) ved at adsprede
dem, og allerhelst ved at adsprede dem til Udsiderne:
København er Statens Middelpunkt. Anvendelsen er let.
Men det er mærkeligt, at
0111
Regenten anvender behø-
rigen 1 Million i Hovedstaden, skal den i Told, Kon
sumtion, Skatter give ham 20 p. c. Gør han det samme
i Holsten, skal den ikke bære 2 å 3 p. c., og i det øvrige