39 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
33
Danmark ikke 5 til 6 p. c. Aarsagen ligger i Omløbets
mægtige Hastighed og de kongelige Indtægters større
Sikkerhed paa det første Sted, og højere Tilflod.«1)
Det formenes ogsaa at være Guldberg, som har for
fattet de Raad og Regler, som Enkedronning Juliane
Marie i 1784 nedskrev for Kronprins Frederik. Heri
hedder det ligeledes: »København er yderst vigtigt for
Kongen, thi denne Stad giver den femte Del af de kon
gelige Indtægter. Farligt derfor her at gøre Ivonster.«2)
Medens saaledes Enevældens Forsvarer, trods al
Uvilje mod det nymodens Københavnerliv, dog holdt
paa, at Hovedstaden vedblivende skulde støttes, mødte
den nye Tids Tilhængere med skarpe Angreb paa Rege
ringens Hovedstadspolitik. Det var især Nationaløko
nomen Christian M a r tf e lt, som under Navnet »Philo-
cosmus« førte Kampen mod Guldbergs »Philodanus«;
det var Verdensborgeren mod Patrioten. I Skrifter af
Martfelt fra 1771 hedder det saaledes om København:
»Skulde Hovedstaden være Circulationens Middel
punk t, som Philodanus kalder den? Jeg tænker den
er det lige saa lidet, som en Blodigle paa Legemet er
Middelpunktet derpaa. Hovedstaden kan , tænker jeg,
anses som vor Stats Scylla og Charybdis, hvor vore
Næringers halvtomme Skibe snart kunne lide Skibbrud.
Den er og lig et opsvulmende Lem paa Legemet, der
bliver ved at hovnes unaturlig, uden at den naturlige
Føde giver det den rette Kraft og Styrke. Man har
længe set det, og bliver nu først var, at de andre Lem
mer kan svækkes derved, og at hele Circulationen kan
med Tiden stanse.«
Paladser og Mængder af andre Bygninger, siger han
videre, er i de sidste Aaringer opført her, og Grundvold
:) Historisk Tidsskrift 4. R. I, 161.
2) Danske Samlinger I, 156.