17 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
11
flere og flere af' Rigets betydningsfuldeste Institutioner
optoges indenfor dens Mure.
Og Slag i Slag vider Byen sig ud, Befolkningen øges
rask, og snart trænges der baade til mere Boplads for
Menneskene inde i Byen og til større Græsgange for
Kreaturerne ude paa Bymarken. Det sidste naaes først.
Allerede i en tidlig Tid — vi vide ikke naar — har Byen
skaffet sig sin første U d v id e ls e paa sine Naboers Be
kostning, idet den havde faaet Ret til at græsse sit Kvæg
indtil Rosbæk. Bosbæk var Navnet paa det lille Vand
løb, der endnu flyder fra Emdrup Sø og Lersøen over
til Dammene paa Ingeniørkorpsets Øvelsesplads og der
fra ud i Stranden lidt syd for Tuborg. Paa det sidste
Stykke, mellem Strandvejen og Sundet, danner dette
Vandløb endnu Byens Grænse, og dets gamle Navn, der
længe har været ude af Brug, er fornylig bleven mindet
i Gadenavnet Rosbæksvej. Som tidligere nævnt maa vi
antage, at Bymarken oprindelig kun har gaaet til Søerne,
og det er altsaa hele Strækningen langs Stranden fra
Sortedamssøen til Hellerup, som Byen paa denne Maade
har erhvervet Brugsret til. Disse Jorder maa tidligere
have hørt til Landsbyen Serridslev eller maaske til Ivongs-
gaarden Serridslevgaard, der skal have ligget i Nærheden
af Rosbæks Udløb. I Begyndelsen har Københavns Bor
gere betalt G ræ sp en g e for denne Rettighed; men i J a
kob Erlandsens Stadsret af 1254, hvori Rettigheden paany
bekræftes, nævnes samtidig, at Græspengene for Frem
tiden skal bortfalde. Københavns Borgere er saaledes
bleven Ejere eller Medejere af en Del af Serridslev Mark.
Hele Resten og Byen selv maatte senere følge efter.
I Belejringen 1523 blev Serridslev By ødelagt, og i Stedet
for at lade den opbygge paany fandt Frederik I det mere
tjenligt at overlade dens hele Bymark til Københavns
Borgere. Han imødekom derved et Ønske hos Borgerne
om paany at faa deres Bymark udvidet, og tik saaledes