8
Københavns Vækst og Udvidelse.
Havfladen. Med denne ene Oplysning er i Grunden
sagt alt, hvad der direkte er overleveret os om Absalons
Byggevirksomhed i København og
0111
hans Arbejde for
Byens Opkomst. Men vi tør vistnok gaa ud fra, at den
handlekraftige og fremskuende Statsmand ikke har ladet
sit Værk forblive en halvgjort Gerning. Han, som ejede
baade Havn og det halve Herred der omkring, ha r villet
gøre en stor Stad, en betydningsfuld Plads for Riget i
Krig og Fred, ud af de Muligheder, som han saa, var
til Stede. Derfor gjaldt det først og fremmest
0111
at
spærre for Sørøvere, som i de Dage gjorde alle aabne
Kyster usikre; men Befæstningen var kun Middel, ikke
Maal. I Læ bag de faste Mure skulde den Udvikling
foregaa, som af Landsbyen Havn og af Træboderne paa
Stranden kunde skabe en Fremtidens Storstad.
Vi tør vist antage, at det er Absalon, som har for
andret den gamle Landsby til en K ø b s ta d . Bøndernes
Marker er gaaet over til at blive Kommunejord, medens
deres Gaarde og Toftejorder inde i Landsbyen er bleven
til Byggepladser. De gamle Veje, der førte fra Byens
Midtpunkt ved Gadekæret ud til Vangene og ned til
Stranden, er bleven de første Gader i den nye By:
Vestergade, Nørregade og den bugtede Vej mod Øst, der
dog ikke vides nogensinde at være kaldt Østergade, men
allerede fra gammel Tid havde forskellige Navne: Klæde-
hoderne, Skoboderne, Tyskemannegade og Fisketorvet (nu
Skindergade, Skovbogade, Vimmelskaftet og Amagertorv).
Den aabne Plads ved Gadekæret, hvor Bystævnet plejede
at holdes, blev Købstadens ældste Torv, G am m e lto rv ,
der i hin Tid strakte sig helt op til Frue Kirke. Og
endelig opførte Absalon den første B e fæ s tn in g omkring
Byen.
Man har villet finde et bestemt Vidnesbyrd
0111
denne
Befæstning i et Udtryk hos Sakso, der et Steds fortæller,
at Absalon lod Hovederne af nogle fangne Sørøvere op