11 / 650
Københavns Vækst og Udvidelse.
5
saadan Vig, der fra gammel Tid kaldtes »Dybet«, skar
sig ind i det faste Land i Nærheden af Nikolaj Kirke,
hvor endnu Dybensgade har bevaret dens Navn. For
uden Slotsholmen og Bremerholm laa ogsaa enkelte an
dre endnu mindre Holme og Grunde udenfor Kysten.
En af dem kaldtes Skarnholmen, hvilket Navn brugtes
indtil Frederik III.s Tid; da var den vokset sammen med
Slotsholmen og danner nu Grunden under Thorvaldsens
Museum. Alle disse Smaaholme ragede kun lidet op
over Vandet, og da ligeledes hele det nuværende Kri-
stianshavn endnu laa paa Havets Bund, har man fra
Strandbredden ved Vartov haft det aabne Vand for sig
lige over til Taarnby paa Amager. Imellem de to Øer,
hvor nu en Bro kan spænde over Løbet, har der paa
Absalons Tid været et Farvand af henimod en Fjerding
vejs Bredde.
Hvis man, i den rette Aarstid, nærmede sig Havn
fra denne Side, vilde man ikke faa Indtryk af, at man
kom til en agerdyrkende Landsby. Thi udad mod Sun
det fremviste Byen et helt andet Ansigt end det, der
vendte mod Solbjerg og Serridslev. Det Farvand , der
strakte sig her inden for Holmene, fra Indløbet ved Bre-
merholm til Udløbet i Kallebodstrand, har sikkert fra
fjerne Dage været en kendt og benyttet H a v n — det
var jo den, som havde givet hele Pladsen sit Navn.
Den Virksomhed og Travlhed, der rørte sig hernede,
skyldtes ikke Bønderne oppe ved Vestergade, — den
kom ude fra Havet. I Markedstiden kom Købmænd
fra fremmede Lande søværts til Havn med deres Varer,
og i den rette Fisketid mellem Bartholomæi og Dionysii
Dag (24. Aug.—9. Okt.) søgte Sundfiskerne herind for at
tilberede og afsætte deres Fangst. Navnet Bremerholm
er formodentlig et Minde fra hine gamle Tider, — det^
ha r været paa denne Holm, at Købmændene fra Bremen
havde deres Fed under Markederne. Nogen fast Bebyg