16 / 650
10
Københavns Vækst og Udvidelse.
sin oprindelige Form er Rygerfyrstens Navn knyttet til
de endnu staaende Ruiner af »Jermers Taarn«.
Syd forVesterport gik Befæstningen omtrent i samme
Linie som nu indtil Vartov; her naaede den Stranden, og
Afslutningen betegnedes, i hvert Fald senere, med et fast
Taarn, der stod midt i Vartovs Gaard. Herfra gik saa
en Mur et Stykke øst paa langs Stranden, hvor langt
hen kan næppe siges, men et gammelt Fæstningstaarn,
som hed »Vestre Mag«, synes at have staaet i Nærheden
af Magstræde. Forøvrigt har Befæstningen paa Slots
holmen været Byens Beskyttelse paa denne Kant. — Paa
den modsatte Side af Nørreport har Befæstningen strakt
sig langs Husrækken paa Skidentorvet, under Købmands
skolens nye Bygning og hen til de Sumpe og Vandhuller,
der fandtes i Egnen omkring Pustervig og Aabenraa, og
hvorfra der var Afløb ned til Stranden. Paa denne sidste
Strækning har rimeligvis det sumpede Terræn, der bredte
sig mellem Købmagergade og Gothersgade, foreløbig gjort
særlige Befæstningsanlæg overflødige. Der har paa den
Tid næppe endnu været nogen fast Bebyggelse i Egnen
omkring »Dybet« og Østergaard, og Nikolaj Kirke ha r
endnu ikke været bygget.
Saaledes stod Byen der allerede i Absalons Levetid.
H an havde afstukket den Udviklingsbane, paa hvilken
Havn skulde naa frem til at blive Rigets Hovedplads,
og hans Efterfølgere i Herredømmet over Byen — Ros
kildebisperne og senere Kongerne — kappedes
0111
at
hjælpe den frem og vinde dens Borgeres Velvilje. Snart
fik Byen et Domkapitel og en ny, mægtig Kirkebygning
for Vor Frue; andre Sognekirker, Klostre og milde Stif
telser grundedes — det var jo slige Ting, som det tilkom
Bisperne at sørge for, og det blev ikke glemt. Fra Erik
af Pommerns Tid blev Byen Kongesæde og dermed Midt
punktet i Landets Historie. Under Kristian I fik den
Universitet, under Kong Hans blev den Orlogshavn —