18 / 650
12
Københavns Vækst og Udvidelse.
Lejlighed til at vise, at han , skøndt han kom som
Erobrer, dog gerne vilde staa sig godt med Indbyggerne
i hans fremtidige Residensstad. Og selvfølgelig overlod
han dem heller ikke Marken gratis.
Serridslev By var saaledes bleven det første Offer
for den fremadstræbende Hovedstads Udvidelsestrang.
Byen selv menes at have ligget ude paa Fællederne ved
Tagenshus eller ved Store Vibenshus, og dens Markjorder
har omfattet Strækningen imellem de københavnske Søer
og Lersøen, der saaledes nu blev Byens Grænse mod
Nordvest. Den nordligste Del af Serridslev Mark, det
som nu kaldes Rvvangen og som ligger norden for Ros
bæk, afstod Byen dog atter i 1530 ved et Mageskifte
med Københavns Domkapitel. Ryvangen blev lagt til
Gentofte Sogn, men ved et nyt Mageskifte med Kongen
i 1621 kom ogsaa denne Del af den gamle Serridslev
Mark atter tilbage til Byen. —
Fra disse Udvidelser paa Bymarkens Yderkanter ven
der vi os nu til den indre Ry for at følge de Foran
dringer, som i Tidens Løb er foregaaet med det Areal,
der omsluttedes af Befæstningslinien.
Omtrent 100 Aar efter Absalons Tid, ved Aar 1290,
træffes samtidige bestemte Udtalelser om, at København
paany blev befæstet. Hvori denne Befæstning ba r be-
staaet, fortæller Datidens magre Optegnelser os ikke; men
Dr. O. Nielsen har opstillet den rimelige Formodning,
at de nye Anlæg havde til Hensigt at drage hin østlige
Staddel omkring Gamlebodehavn og Østergaard ind
under Befæstningens Omraade. Paa den Tid vides Ni
kolaj Kirke at være bygget — den nævnes 1261 —, og
Kvarteret har altsaa nu haft sin fast bosatte Befolkning.
Den endelige Sammensmeltning af Landsbyen og Havne
staden er herefter altsaa først foregaaet Aar 1290. Kø
benhavn har oplevet den første store I n d lem m e ls e .
Under Forudsætning af denne Gisnings Rigtighed