6
Københavns Vækst og Udvidelse.
gelse ha r der før Absalons Tid sikkert ikke været her
nede, derimod nok af Telte, Boder og Skur til de frem
medes Brug. Som alle Forstrande hørte ogsaa denne
Kyststrækning Kongen til, og til ham maatte der betales
Jordleje eller Jordskyld for at faa Tilladelse til at rejse
Boder paa Stranden. Da Kongen skænkede Havn til
Biskop Absalon, fulgte altsaa ogsaa denne Ret til Jo rd
skyld med; fra Absalon kom Byen over til Roskilde
Bispestol, og i lange Tider, efter at der forlængst var
lagt Gader og bygget Huse paa den tidligere Strandbred,
vedblev Beboerne i denne Del af Byen at svare Jo rd
skyld til Bispen, — i Modsætning til de gamle Køben
havnere i Landsbyen, der ikke kendte noget til denne
Afgift.
Midtpunktet for Handelsrøret og Sejladsen var Egnen
omkring den senere Nikolaj Kirke. Her har man ved
Udgravninger fundet ældgamle Bolværker nede i Grun
den og Stensætninger, i hvilke Jernringene til Fortøjning
af Skibe endnu sad paa deres Plads. Her var altsaa
Byens ældste Havn, hvis Navn er os overleveret som
»Gamlebodehavn«, Havnen ved de gamle Boder. Og
da der senere byggedes en Kirke hernede, blev den ind
viet til Set. Nikolaus, de søfarendes Beskytter.
I disse Egne kan der ogsaa paavises en gammel
befæstet Gaard, formodentlig en Kongsgaard, der under
Navnet Ø s te r g a a r d nævnes første Gang 1298, men
rimeligvis gaar helt tilbage til Tiden før Biskop Absalon.
Den har været omgivet med Grave, men noget Forsvar
mod Fjender fra Søen kan den dog ikke have været i
Stand til at yde; thi først efter Anlæget af Absalons
Borg fremtræder Havn som en befæstet Plads. Deri
mod kan Kongsgaarden vel have haft Betydning derved,
at fra den kunde den kongelige Foged have Tilsyn med
Markederne, holde Justits mellem det urolige Selskab,
som samledes her, indkræve Jordskylden o .s .v . Ø ste r-