HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Københavns Vækst og Udvidelse.

gelse ha r der før Absalons Tid sikkert ikke været her

nede, derimod nok af Telte, Boder og Skur til de frem

medes Brug. Som alle Forstrande hørte ogsaa denne

Kyststrækning Kongen til, og til ham maatte der betales

Jordleje eller Jordskyld for at faa Tilladelse til at rejse

Boder paa Stranden. Da Kongen skænkede Havn til

Biskop Absalon, fulgte altsaa ogsaa denne Ret til Jo rd

skyld med; fra Absalon kom Byen over til Roskilde

Bispestol, og i lange Tider, efter at der forlængst var

lagt Gader og bygget Huse paa den tidligere Strandbred,

vedblev Beboerne i denne Del af Byen at svare Jo rd

skyld til Bispen, — i Modsætning til de gamle Køben

havnere i Landsbyen, der ikke kendte noget til denne

Afgift.

Midtpunktet for Handelsrøret og Sejladsen var Egnen

omkring den senere Nikolaj Kirke. Her har man ved

Udgravninger fundet ældgamle Bolværker nede i Grun

den og Stensætninger, i hvilke Jernringene til Fortøjning

af Skibe endnu sad paa deres Plads. Her var altsaa

Byens ældste Havn, hvis Navn er os overleveret som

»Gamlebodehavn«, Havnen ved de gamle Boder. Og

da der senere byggedes en Kirke hernede, blev den ind

viet til Set. Nikolaus, de søfarendes Beskytter.

I disse Egne kan der ogsaa paavises en gammel

befæstet Gaard, formodentlig en Kongsgaard, der under

Navnet Ø s te r g a a r d nævnes første Gang 1298, men

rimeligvis gaar helt tilbage til Tiden før Biskop Absalon.

Den har været omgivet med Grave, men noget Forsvar

mod Fjender fra Søen kan den dog ikke have været i

Stand til at yde; thi først efter Anlæget af Absalons

Borg fremtræder Havn som en befæstet Plads. Deri

mod kan Kongsgaarden vel have haft Betydning derved,

at fra den kunde den kongelige Foged have Tilsyn med

Markederne, holde Justits mellem det urolige Selskab,

som samledes her, indkræve Jordskylden o .s .v . Ø ste r-