130 / 306
1 2 8
Først i de sidste
10—15
Aar er vor Viden om disse Forhold blevet
underbygget og udvidet, gennem Arbejder a f Price-Jones9, Hampson
& Schackle5, v. Boros2, Jørgensen & Warburg6, Pohle8, Snapper &
du Preez12, Schulten11 o. il.
De mest omfattende Undersøgelser over Blodlegemediametrenes
Fordelingskurver ved perniciøs Anæmi er foretaget a f Price-Jones9,
hvorfor en kort Oversigt kan gives som Referat a f hans Arbejder.
I et stort Materiale a f Perniciosatilfælde, ialt 68, finder Price-Jones
næsten konstant en Forøgelse a f Middeldiameteren og ganske kon
stant en betydelig Forøgelse af Spredningen, Anisocytosen. Forde
lingskurven findes i alle Tilfælde forskudt mere eller mindre til højre
for Normen, dog saaledes at Kurven ogsaa har en betydelig Udstræk
ning til venstre.
Om Fordelingskurvens Struktur skriver Price-Jones følgende: ,,The
symmetrical curves from healthy persons are generally in good agree
ment with their respective ideal curves; the curves of haemorrhage
anaemia have only a fair though variable agreement; the curves of
pernicious anaemia, which are mostly asymmetrical, often grotesque,
in shape, agree very badly with their ideal curves and strongly
suggest that they are composite curves such as might arise from
two or more sets of cells in a heterogeneous population of red cells.”
Egne Undersøgelser.
Price-Jones antager altsaa, at Fordelingskurven ved perniciøs Anæ
mi er inhomogen, at Blodlegemebestanden indeholder flere Grupper
a f Blodlegemer.
I en af Forfatteren7 for nylig offentliggjort Afhandling om Blod
legemernes Størrelse er en nærmere Undersøgelse blandt andet a f dette
Spørgsmaal foretaget ved Hjælp a f en til Formaalet af Dr. phil.
G. Rasch udarbejdet Metode til Opløsning af sammensatte Forde
lingskurver i de Komponenter, der indgaar i Fordelingen.
Ved Anvendelse af denne Dekompositionsmetode paa en Række
Price-Jones Kurver fra Anæmier af forskellig Art har det vist sig,
at Kurverne fra samtlige (
16
) Tilfælde af perniciøs Anæmi kan op
løses i flere Komponenter: (
1
) En Hovedkomponent, der bestaar af
store Blodlegemer og omfatter et betydeligt Flertal af Blodlegemerne
Spredningen paa denne er som Regel større end den størst mulige
normale Spredning, men ikke særlig stor. Den for Perniciosakurven
som Helhed saa karakteristiske store Spredning beror paa Forekom
sten a f en eller to Sidekomponenter, nemlig (
2
) en konstant fore
kommende Venstrekomponent, bestaaende af smaa Blodlegemer og
(
3
) en Højrekomponent, bestaaende a f særlig store Blodlegemer; den
ne Komponent mangler i adskillige Tilfælde og er, hvor den findes,