126 / 306
1 2 4
faa
af Tilfældene ved v. d. Bergh’s Prøve (
Rozendaal
og Medarbej
dere), ved Bromsulfaleinprøven (
Rozendaal
og Medarbejdere) eller
ved Galaktoseprøven (
Polaclc
) har kunnet paavises mindre A fvi
gelser fra Normen, kan man i denne Forbindelse ikke tillægge nogen
væsentlig Betydning.
Polack
angiver endda, at Galaktoseprøven
som Regel er negativ, og det samme har jeg fundet i de Tilfælde,
hvor der er undersøgt derfor.
Ogsaa Forløbet taler imod, at det skulde dreje sig om subkroniske
eller kroniske Hepatiter. Jeg har selv fulgt Størstedelen af mine
Tilfælde personligt eller paa Frastand, og hos ingen a f dem er T il
standen aggraveret eller har antaget Karakter a f kronisk Hepatitis
med Cirrhose. Heller ikke fra anden Side foreligger der saadanne
Iagttagelser.
Det maa endelig bemærkes, at der ikke foreligger nogen patologisk
anatomisk Paavisning a f Forandringer i Leveren, idet Undersøgelse
af Sektionsmateriale eller Biopsimateriale mangler.
A f disse Grunde mener jeg, at det er usandsynligt, at det ved
denne Tilstand skulde dreje sig om subkroniske eller kroniske He
patiter.
Tilbage bhver da, at man indtil videre maa søge Forklaringen i en
vis funktionel Insufficiens a f Leveren, en »infériorité«
{Bang),
eller
en »constitutional hepatic dysfunction«
{Rozendaal
og Medarbejdere).
Hvilke ætiologiske Faktorer, der her kan gøre sig gældende udover
det konstitutionelle, d. v. s. i Arvemassen betingede Anlæg, der efter
den lejlighedsvis iagttagne familiære Optræden at dømme maa spihe
en Rolle, ved vi indtil videre ikke tilstrækkeligt om, og det samme
gælder de finere patogenetiske Forhold. Det kan kun fastslaas, at
forskellige interkurrente Sygdomme, Smaaforkølelser, diætetiske For
syndelser, smaa Mave-Tarmforstyrrelser, Mangel paa Hvile, Over
anstrengelse, Mangel paa Søvn etc. har en vis Indflydelse paa Tilstan
den og akcentuerer Symptomerne.
Forløb og Prognose.
Som anført er det vanskeligt at angive, i hvilken Alder Ikterus
begynder, som Regel maa man vel antage, at den, naar den bemærkes,
aherede har bestaaet i længere Tid; og maaske daterer den sig til
bage til Barnealderen. Ligesaa vanskeligt er det paa nuværende
Tidspunkt at udtale noget om, hvornaar den ophører. Det synes,
som om den lidt efter lidt i den modnere Alder taber sig, men nær
mere Undersøgelser herover foreligger ikke, og en Efterundersø
gelse med dette for Øje vilde være ønskelig. Det vigtigste er imid
lertid, at Tilstanden ikke synes at tendere mod nogen Forværrelse,
dens
rent benigne Karakter
erkendes a f de fleste, der har beskæftiget
sig med den, og der foreligger ingen Iagttagelser over, at den har
udviklet sig til nogen alvorlig Lidelse. Jeg har som anført selv nær