124 / 306
122
blandt deres Tilfælde, saaledes
Bang
4
af 6 og
Polack
5
a f 8. Da Til
standen næppe er hyppigere blandt Medicinere end blandt andre,
tør man maaske heraf slutte, at Tilstanden i det hele maa være
relativt hyppig. De øvrige Tilfælde har som nævnt mere tilfældigt
bemærket deres Tilstand ved at Paarørende eller andre har gjort
dem opmærksomme paa, at de var lidt ikteriske, eller de har selv
paa Grund a f deres Træthed søgt Læge, som saa har konstateret
deres Ikterus.
Diskussion om Ætiologi og Patogenese.
Spørgsmaalet bliver først, om man vil betragte den forefundne
Tilstand som »fysiologisk«, d. v. s. faldende indenfor den naturlige
Variationsbreddes Rammer, eller som afvigende fra det normale.
At den skulde falde indenfor den naturlige Variationsbreddes Ram
mer forekommer lidet sandsynligt. Tilfældene fremtræder objektivt
som en fra Normen tydeligt adskilt Gruppe, og der er desuden et
subjektivt Symptom a f patologisk Karakter, nemlig Trætheden.
Man maa da utvivlsomt søge anden Forklaring.
For en rent ydre Betragtning kan Tilstanden minde om kronisk
hereditær hæmolytisk Ikterus. Ikterus har den samme lette Grad
som i de letteste Tilfælde a f denne Sygdom, og den samme svin
gende Intensitet. Men ser man nærmere til, adskiller den sig paa
afgørende Vis fra den hæmolytiske Ikterus. I ingen a f mine Tilfælde
har der saaledes palpatorisk eller perkutorisk kunnet paavises nogen
Miltsvulst, Blodlegermenes osmotiske Resistens har været normal,
d. v. s. at der har været begyndende Hæmolyse ved Værdier, der
varierer fra
0,42
% NaClopl. til
0,46
% NaClopl., Resistensbredden
har heller ikke været forøget. Der har ikke været den for kronisk
hereditær hæmolytisk Ikterus karakteristiske Mikrocytose, tvert-
imod har i mine Tilfælde Middeldiameteren af de røde Blodlegemer
ligget indenfor normale Grænser, det vil med den anvendte Teknik
(Maaling i Blodlegemernes eget Plasma a.m.Chr. Gram) sige, at Mid
deldiameteren har varieret fra
7,8
til
8,0
/«. Der har heller ikke været
den for kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus karakteristiske Retiku-
locytose, som Regel har der slet ikke været Retikulocyter eller
kun nogle ganske faa, i alle Tilfældene har Antallet ligget under
1
%.
Disse Forhold skulde formentlig været tilstrækkelige til at gøre det
grumme lidt sandsynligt, at det ved den her omtalte Tilstand skulde
dreje sig om larverede Tilfælde af kronisk hereditær hæmolytisk
Ikterus. Den af flere Forfattere, saaledes
Gilbert
og Medarbejdere,
v. d. Bergh, Bozendaal
og Medarbejdere, nævnte familiære Optræden
har heller ikke paa nogen Maade den samme massive Karakter som
ved kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus, det drejer sig kun om,
at Tilstanden nu og da er set hos flere Medlemmer a f samme Familie.
I mit eget Materiale indgaar
3
Søskende, og yderligere foreligger der