1 1 8
Gilbert'
s »Cholémie simple«. Han har aabenbart set tilsvarende T il
fælde og synes tilbøjelig til at opfatte dem som afsvækket hæmo-
lytisk Ikterus.
Olaf Bang
(
1926
,
1929
) omtaler i et Arbejde om
Urobilinuri, at han har set 6 Tilfælde af abnormt forhøjet og ved
varende Urobilinuri hos tilsyneladende sunde Individer. A f de fore
liggende Data vedrørende disse fremgaar det, at nogle a f dem tillige
har forøget Galdefarvestofmængde i Blodet. Det bemærkes, at blandt
disse var der et paafaldende stort Antal Læger og medicinske Stu
denter.
Bang
mener, at der hos disse Individer foreligger en medfødt
eller erhvervet »infériorité« a f Leveren.
Hijmans v. d. Bergh
(
1918
)
omtaler i sin Bog »Der Gallenfarbstoff im Blute« ganske kort, at man
hyppigt træffer Individer med en lettere Bilirubinæmi. De synes i
enhver Henseende sunde, hvorfor han betegner Tilstanden som
»physiologische Hyperbilirubinåmie«. Der findes ikke Galdefarvestof
eller Urobilin i Urinen, de røde Blodlegemers osmotiske Resistens
er naturlig, og der findes ingen Retikulocyter. Han opfatter dem
som identiske med
Gilbert'
s Tilfælde og anfører, at ogsaa han har
set dem optræde familiært. Han anser Tilstanden for at adskille
sig fra kronisk hereditær hæmolytisk Ikterus, men tør ikke se bort fra
en vis Forbindelse med denne Lidelse.
Weber
(
1927
,
1931
),
Gansslen
og Medarbejdere (
1925
) omtaler ganske kort tilsvarende Tilfælde og
sætter dem ogsaa i Forbindelse med kronisk hereditær hæmolytisk
Ikterus.
Mogena
(
1929
) har øjensynlig iagttaget de samme Tilfælde.
Polack
(
1935
,
1937
) refererer under Betegnelsen »Kronisk Hepatitis
hos unge Individer med eller uden intermitterende Ikterus« en Række
øjensynlig ganske tilsvarende Tilfælde, men anser Tilstanden som
en Følge a f tidligere akut Hepatitis.
Og nylig har Amerikanerne
Rozendaal, Comfort
og
Sneli
(
1935
) i
et udførligere Arbejde om forskellige Former a f »slight and latent jaund-
ice« ogsaa gjort denne Tilstand til Genstand for Omtale under Navn af
»Con- stitutional hepatic dysfunction«. De har ved rutinemæssig
Undersøgelse for Hyperbilirubinæmi iagttaget ikke mindre end
48
Tilfælde, som de mener for Størstedelen hører til denne Gruppe.
Omend der blandt de af de paagældende Forfattere iagttagne og
omtalte Tilfælde muligvis findes nogle, der med Urette er anbragte i
denne Gruppe, kan der ikke være Tvivl om, at Hovedmængden
repræsenterer en særlig Tilstand, ved hvilken der ikke er kendte eller
paaviselige Forandringer i Lever eller Galdeveje og heller ikke Ikte-
rus a f hæmolytisk Natur, hvad enten denne Tilstand saa falder in
denfor det fysiologiske Omraade eller rækker ind i det patologiske.
Egne Iagttagelser.
Sygehistorier.
Selv har jeg iagttaget og undersøgt
24
saadanne Tilfælde. De er
enten henviste til min Undersøgelse, fordi det var bemærket, at de