148 / 306
1 4 6
Den hastighed, hvormed man lader vædsken løbe ind i blæren,
kan hos normale variere inden for overmaade vide grænser, uden at
forholdet mellem blæretryk og blærevolumen samt tilhørende sub
jektive og objektive blærefænomener forrykkes.
Rose
lader
250
til
300
cm3 vand løbe ind pr. minut, hvilket vil sige, at hele undersøgel
sen ofte vil være afsluttet inden for dette tidspunkt.
Simeone
&
Lampson
mener, at den a f dem anvendte langsomme fyldning giver
mest konstante resultater, uden at de iøvrigt fremlægger noget tal
mæssigt bevis herfor.
WUDU
0
loo
JLoo
K urve 3. K ontinuerlig blæ refyldningskurve hos p ro statik er m ed hyperten-
sionsblære og ringe evne til hæmning.
Med den her anvendte undersøgelsesopstilling synes en paafyld-
ningshastighed af
25—50
cm3 pr. minut at være mest hensigtsmæssig.
Ganske vist har orienterende undersøgelser over paafyldningsha-
stighedens indflydelse paa blærefyldningskurven — udført paa en
række patienter med forskellige blæresygdomme — vist, at man
trods meget store variationer i hastigheden faar iøvrigt ensartede
kurver. Som det fremgaar a f apparatets konstruktion, kan man med
en klemmeskrue indstille indløbshastigheden ved begyndelsen a f for
søget. Derefter kan man overlade fortsat régulation af indløbshastig
heden til blæren selv. Paa den anden side kan man ogsaa — om denne
fremgangsmaade vælges — ved hjælp af klemmeskruen stadig dirigere
tilløbshastigheden og saaledes i det væsentlige faa konstant indløbs
hastighed, trods vekslende blæretryk. Under visse forsøgsbetingelser
er det en fordel at kunne skifte om fra den ene fremgangsmaade til
den anden (ved undersøgelser over hæmningsevne, spasticitet o.s.v.).
Indløbshastigheden observeres i alle tilfælde af undersøgeren og mar
keres paa den roterende cylinder ved hjælp a f et registrerapparat.
Maalingen af blæretrykket
foretages med et kvægsølvmanometer,