144 / 306
1 4 2
D et af
Lane <Sc Hoffmann
angivne cystom eter adskiller sig kun i uvæ sentlig
grad fra
Simons’
s.
Weyrauch
h a r angivet e t ap parat, hvor blæ revædsken og m anom eterkvæ g-
sølv direkte kommer i berøring m ed hinanden, og som derfor m aa steriliseres
paa en særlig m aade. H ans hensigt herm ed er a t undgaa den fejlkilde, som en
indskudt luftblæ re altid vil være.
Sammenlignende undersøgelser over blæ retrykm aalinger u d ført dels m ed en
in dskud t luftplom be, dels m ed undgaaelse af en saadan, h a r vist, a t der i al
fald ved diskontinuerlig optegning næppe er gru nd til a t imødekomme det af
Weyrauch
opstillede krav.
D et m est enkle a p p arat er det først angivne
(Walker
1921). D et b estaar kun
af en lille trykudligningsbeholder af størrelse som et lille præ paratglas eller en
blækflaske. T rykket p aa vædskeoverfladen i beholderen m aales ved hjæ lp af
e t anaeroidm anom eter (f. ex. det til et b lod try k sap p arat hørende).
Lowsley ¿s Hunt
h a r fornylig givet meddelelse om et m aaleapparat til cy-
stom etri. D et bestaar af en k o rt m etalcylinder og m inder i udseende noget om
en ru n d tobaksdaase. M etalcylinderen er ved e t ty n d t, noget bevægeligt d ia
fragm a delt i to halvdele. D et ene rum sæ ttes i fri forbindelse m ed k ath eteret
til blærens indre, og et m aaleap paratu r i det and et rum m aaler try k k e t p aa
skillevæggen. Hele cylinderen anbringes i symfysehøj de. A p p aratet kan be
ny ttes saaledes, a t d et ikke form enes.
Da alle disse forskellige maaleapparater stort set yder det samme,
er der ingen grund til ikke at benytte det simpleste og billigste. E t
saadant kan med største lethed tilvejebringes a f enhver efter det af
Walker
angivne, ovenfor omtalte, princip og ved hjælp a f de uten
silier, som haves ved haanden. Om man ønsker at arbejde med et
Hg-manometer, kan et saadant naturligvis købes, men hurtigere og
som regel bedre er det at fremstille det selv.
Apparater til cystometri med kontinuerlig optegning af det in-
travesicale tryk er angivet af
Rose, Redewill, Langworthy
og med
arbejdere, samt af
Mac Kenzie
&
Sidney Beck.
Rose’
s ap p arat bestaar af en pum pe, fra hvilken væ dsken ved et haandsving
drives ind i blæren. H an anvender e t »two w ay rubber-catheter«, for hvilket
han dog ikke gør næ rm ere rede. B læ retrykket m aales ved et kvægsølvmano-
m eter, som indregistrerer trykforholdene paa et stykke specielt kvadreret p a
pir, der ved hjælp af et tandhjulssystem bevæges p aa en saadan m aade, a t
try k k et optegnes i forhold til den indpum pede vædskemængde. D ette af
Rose
udtæ nkte ap p arat foreligger n u i en fabriksmæssig frem stilbng, der vistnok er
re t kostbar
(Sanborn
Company, Cambridge, Mass.).
Selv om a p p ara te t er originalt konstrueret og dets fysik er uangribelig, m aa
det dog nødvendigvis være m eget begrænset, hvilke undersøgelser, m an kan
foretage dermed.
Redewill
(1928) h ar forsøgt a t komme udenom den fejlfaktor, som en m an u
elt drevet pum pe altid m aa være, m en hans frem gangsm aade k an ikke rekon
strueres eller sikkert vurderes paa grundlag af hans beskrivelse af det m eget
sindrige apparat, han bruger.
Langworthy
og forskellige m edarbejdere h ar g jort fo rtsat optegning af de
svingninger, som et vandm anom eter udviser, saaledes i arbejder over blærens
udspilingsreflex. Til optegning af en alm . blærefyldningskurve egner denne
fremgangsmaade sig dog næppe.
Mac. Kenzie
og
Sidney Beck
(1937) h ar k onstru eret et cystom eter til fo rtsat
kurveoptegning og m ed en tilførselsmekanisme, som de m ener udelukker u n
dersøgerens subjektive indflydelse. Maaske er d ette sidste rigtigt, m en til gen
gæld indfører de en betydelig m ulighed for m aaletekniske fejl, idet m aalingen
af det intravesicale try k under nogle forhold foretages igennem e t rør, hvori
der strømm er vædske m ed varieret hastighed. E fter en kortere tids forsøgs
vis anvendelse af denne fremgangsmaade h a r m an derfor forladt den.