141 / 306
1 3 9
søgelsen kender blærens rumfang. I relation til denne rumfangsfor
øgelse maaler man det intravesicale tryk. Endelig sammenholder man
disse to rækker a f maalinger med en række fænomener, dels subjek
tive (f. ex. vandladningstrang, smerte, o.s.v.), dels objektive (f. ex.
vandladning omkring katheteret, patientens brug af bugpresse o.l.).
Maalinger over forholdet mellem blæretryk og tiltagende blære
volumen er meddelt i talrige klinisk-experimentelle arbejder i løbet
a f de sidste to menneskealdre, men anvendelse a f paafyldningskur-
ven som en mere rutinemæssig klinisk funktionsundersøgelse i diagno-
tisk øjemed synes først at have fundet sted i de senere aar.
Denne undersøgelse, som i litteraturen har faaet hævd paa navnet
cystometri, synes at have faaet betydelig udbredelse blandt ameri
kanske urologer og neurologer, og i løbet af de sidste aar er der kom
met adskillige arbejder om dette spørgsmaal.
Fremgangsmaader, benyttet af tidligere undersøgere.
Maaden, hvorpaa en cystometrisk undersøgelse bør foretages for
at give de lødigste oplysninger, er ingenlunde fastslaaet.
Der er angivet mange forskellige fremgangsmaader, der naturlig
vis hver for sig er tilvejebragt udfra de forestillinger, udarbejderne
har angaaende blærens fysiologi og pathofysiologi, og med henblik
paa at kunne observere de specielle cystometriske fænomener, som
vedkommende udarbejder anser for de værdifuldeste. Dette gør imid
lertid en sammenligning mellem resultaterne vanskelig og i nogle til
fælde umulig.
Man skal ikke give en nøjere udredning a f de mange undersøgeres
forskellige standpunkter, ej heller nogen endelig vurdering af værdien
a f deres forsøg. Resultatet, man naar til efter gennemlæsningen af
disse mange — ofte ret smaa — arbejder, er for saa vidt ringe, som
ingen a f forfatterne formaar at dokumentere sin fremgangsmaades
absolutte rigtighed, og i alt fald mangler i beklagelig grad en, paa
egne undersøgelser grundet, mere nøgtern sammenligning af de for
skellige metoder til cystometri.
Man kan inddele alle de angivne apparater og forsøgsopstillinger
i to hovedgrupper, nemlig en, hvormed man kan opnaa en konti
nuerlig kurvetegning, og en anden, der kun tillader en diskontinuer
lig optegnelse a f blæretrykket.
Medens en kontinuerlig optegning af det intravesicale tryk under
stadig tiltagende volumen er en ret omstændelig undersøgelsesme
tode, er den diskontinuerlige optegning relativ let at overskue og
skal derfor først omtales.
Frem gangsm aaden ved optegnelse af en diskontinuerlig blærefyldningskurve
er da denne, a t m an gennem et i u reth ra indført katheter tilfører blæren 20,
50 eller 100 cm3 vædske ad gangen m ed en sprøjte eller fra en beholder. D et
samme k a th e ter er ved e t grenrør sat i forbindelse m ed et m anom eter, og efter
hver paafyldning aflæser m an tryk ket, naar dette h ar naaet en konstant værdi.