sacralis som blærens fyldningsnerve og n. pelv. som blærens tøm
ningsnerve, men andre (bl. a.
Barrington, Denny-Brown
&
Robertson)
anser det for sandsynligt, at de to omraader af det autonome nerve
system ikke er direkte antagonister.
En nøjere redegørelse for en del af disse spørgsmaal vil kunne
findes i
Kellers
afhandling. løvrigt maa man henvise til de almindelige
haandbøger i fysiologi og urologi, hvori findes omtalt de faa kends
gerninger og mange teorier, som findes angaaende blærefysiologiske
spørgsmaal (f. eks.
Starling:
»Principles of human physiology« og
Lichtenberg, Voelclcer ¿2 Wildbolz:
»Handbuch der Urologie«, hvori
findes
Schwarz’s
store afsnit: »Pathologische Physiologie der Harn-
blase«).
En lang række forhold vedrørende blærefunktionen er saa intimt
forbundet med spørgsmaal, der angaar prostatas relation til vand
ladning og sphincterernes funktion, at en adskillelse er vanskelig.
Der er derfor særlig anledning til at henvise til
Lendorfs
grundlæg
gende arbejder over den maade, hvorpaa den normale og patho-
logisk forstørrede prostata forholder sig under vandladningen.
Skal man forsøge at tilvejebringe en rent praktisk inddeling af
blærens funktionsomraade, kan man — maaske dog kun som fore
løbigt arbejdsgrundlag — opstille følgende:
1
) Blæren skal kunne modtage urinen fra ureteres med varierende
hastighed og under opretholdelsen a f et næsten konstant og
lavt tryk indtil en ret betydelig urinmængde er samlet i blæren.
Dette sker under accomodativ afslapning a f detrusor — og
ganske uvilkaarligt.
2
) Ved tilstedeværelsen a f en bestemt, ret betydelig urinmængde
i blæren skal dette komme til bevidsthedens kundskab under
udløsningen af let trang til vandladning.
3
) Blæren skal kunne imødekomme bevidsthedens krav om hæm
ning ved fortsat afslappelse af detrusor for kortere eller læn
gere tid — trods fortsat tilløb fra ureteres.
4
) Vandladningen skal kunne indledes vilkaarligt og føre til blæ
rens fuldstændige tømning under kontraktion af detrusor og
aabning a f sphincteres.
Under alle blærens funktionsfaser vil der vedrørende dens indhold
existere to simple fysiske faktorer, nemlig tryk og volumen, og for-
maar man at gøre disse til genstand for maaling, faar man mulighed
for at erholde kundskab om hine.
Optegnelse af en blærefyldningskurve er utvivlsomt den blære
funktionsundersøgelse, der til klinisk brug giver de mest alsidige op
lysninger om blærens funktionsmaade.
Princippet i undersøgelsen er, at blæren gennem et katheter fyl
des med vædske, saaledes at man paa ethvert tidspunkt a f under
1 3 8