154 / 306
1 5 0
traktion. Den naar en vis, for vedkommende pt. ganske bestemt
højde, hvor kurven atter danner et plateau, som regel noget uregel
mæssigt. I et vist antal tilfælde kommer der under detrusorkontrak-
tionen vandladning omkring katheteret, hvorved blæretrykket na
turligvis falder, og optegnelsen a f paafyldningskurven er sluttet.
I andre tilfælde kommer der trods fortsat detrusorkontraktion in
gen vandladning, men man afbryder forsøget (eller optegner en ud
tømningskurve). Det blærevolumen, som giver imperiøs vandlad
ningstrang og maximal detrusorkontraktion, er hos det enkelte men
neske praktisk talt ganske konstant, trods vide variationer i forsøgs-
teknikken. I almindelighed finder man dette volumen mellem
400
og
600
cm3, men under pathologiske forhold kan man finde det under
100 cm3 eller over 1000 cm3.
Detrusorkontraktionens højde varierer ligeledes meget fra person
til person (saaledes som muskelkraft i arme og ben), men hos det
enkelte menneske finder man — ogsaa ved gentagne undersøgelser
med længere tids mellemrum — praktisk talt samme værdi.
I almindelighed ligger det intravesicale tryk under en detrusor
kontraktion omkring
40—60
mm Hg, men under pathologiske for
hold kan man finde detrusortryk paa omkring
150
mm og derover,
og i andre tilfælde har man fundet, at den maximale detrusorkon
traktion kun medfører
20
mm Hg-tryk.
Dette sidste afsnit —
4
) — a f paafyldningskurven er en funk
tionsundersøgelse for detrusor vesicæ i dens egenskab a f »stempel i
pumpen«, altsaa for organets expulsive kraft. Hvilke oplysninger
man iøvrigt kan faa ved at studere dette kurveafsnit maa indtil
videre staa hen i det uvisse, bl. a. de slutninger, man kan drage af
vandladningens indtræden eller udebliven under detrusorkontrak-
tionen.
Ved tydningen af en blæretrykskurve synes det i mindre grad at
være de absolutte tal, der har værdi, langt mere er det forholdet
mellem de enkelte cystometriske fænomener indbyrdes, altsaa kur
vens form.
Ved optegnelsen af en blærefyldningskurve har man hidtil som
normalmetode gjort dobbeltbestemmelse og har i det overvejende
antal tilfælde derved faaet to ganske ens udseende kurver. Størst
variation findes i kurveafsnit
3
) hos prostatikere med hypertensions
blære og udtalt tendens til hæmning.
En ting, som man paa forhaand havde tænkt sig vilde være en
væsentlig fejlkilde ved disse undersøgelser, var den indflydelse, pa
tientens øjeblikkelige psykiske indstilling (evt. ængstelse) vilde ud
øve; den har dog i det store og hele vist sig uvæsentlig. Kun en
bestemt gruppe a f ptt. har paa dette punkt bragt vanskeligheder,
nemlig de meget gamle og pylrede prostatikere, for hvem synet a f