BispebjergHospital

1 5 3

cystometri kan afkræfte mistanken om, at en innervationsforstyrrelse

ligger til grund for en fortsat urinretention. løvrigt har forholdene

vist sig mere komplicerede end almindeligt antaget. Det synes saa-

ledes, at lokale lidelser i enkelte tilfælde kan foraarsage cystome-

triske fænomener, som ganske ligner de neurogent betingede, men

nøjere undersøgelser paa dette omraade er paakrævede.

)

De cystometriske forhold ved lokale lidelser i de nedre urin

veje er kun glimtvis belyst i htteraturen, og man faar gennem denne

slet ingen forestilling om, hvilken betydning cystometrien eventuelt

kan have for disse lidelsers erkendelse og behandling. Naturligvis

kan den endelige vurdering heraf ikke gives, før resultatet af syste

matiske undersøgelser foreligger, men som eksempel paa metodens

anvendelse skal nævnes, at man ved en række cystometriske under

søgelser (deraf

med kontinuerlig kurveoptegnelse efter den foran

beskrevne fremgangsmaade) hos

herværende ptt. med hypertrofia

prostatae og vandladningsbesvær har fundet, at disse ptt. kan ind

deles i følgende grupper:

Flertallet a f prostatikerne har paa det tidspunkt, da de kommer til

behandling, en hypertensionsblære: Detrusorkontraktionen under

vandladningen foregaar med stor hastighed og styrke.

Schwarz

mange andre har fundet, at prostatikerne ofte har forhøjet blære

tryk, men det har ved cystometri med kontinuerlig kurveoptegning

vist sig, at det forhøjede tryk hos vore ptt. præger blærefunktionen

paa vidt forskellig maade, alt eftersom ptt.’s evne til hæmning er

øget eller mindsket.

Nogle ptt. med hypertensionsblære har udviklet en høj grad af

hæmningsevne, saaledes at periodevis indtrædende detrusorkontrak-

tion med endog betydelige trykforhøjelser i blæren kan hæmmes uden

større subjektive gener for patienten. Hos prostatikere a f denne

gruppe er kurveafsnit

) stort og ofte trængt ind paa omraadet for

afsnit

), der er højtliggende og ofte uregelmæssigt (se kurve II).

Blandt andre prostatikere med hypertensionsblære træffes en meget

ringe evne til hæmning, og disse ptt. faar ved en ganske bestemt

blærefylde kraftige maximale detrusorkontraktioner, der er ledsaget

a f imperiøs trang til vandladning, som hos nogle medfører vandlad

ning, hos andre ikke (se kurve III).

Medens ptt. med hypertensionsblære og stærkt udviklet hæmnings-

evne sandsynligvis har et pathologisk forhøjet blæretryk i mange af

døgnets timer, er dette næppe tilfældet hos de, der har nedsat hæm

ningsevne. Man maa paa forhaand formode, at den første gruppe

ptt. har større mulighed for at faa nyrebeskadigelse end den sidste

gruppe, men kun fortsatte undersøgelser med dette for øje kan give

oplysninger herom.

En mindre del a f prostatikerne har en blærefyldningskurve, som

i mangt og meget minder om den, man erholder ved at gøre cysto-