152 / 306
1 4 8
1
) Blæretrykket i mm. — kvægsølvtryk, som er = afstanden fra
kurvepunktet til O-linien, maalt i mm.
2
) Blærevolumen, som er indregistreret paa en linie under tryk
kurven.
3
) Tidspunktet i undersøgelsen, idet cylinderen roterer med en
ganske konstant, kendt hastighed.
4
) Accessoriske fænomener (patientens angivelser, undersøgerens
iagttagelser), der ved et kodesystem optegnes a f et registrer
apparat under papirets øverste kant.
Blærefyldningskurvens form,.
Den normale blærefyldningskurve falder som regel i fire efter hin
anden følgende afsnit, der hver for sig danner et udtryk for blærens
vekslende reaktion mod den tiltagende vædskemængde (se kurve 1).
1) Den initiale trykstigning, d.v.s. den stejle stigning, der ved for
søgets begyndelse løfter kurven fra 0-linien op i en højde, der angiver
det intravesicale tryks størrelse henført til symfysehøj de. Denne
trykstigning indtræder, saasnart vædsketilførslen er begyndt, og blæ
ren antager karakter a f et hulorgan, hvori katheterspidsen kan ligge
frit. Den højde, denne stigning naar, vil naturligvis være afhængig
a f det tryk, blærevæggen øver paa indholdet, men er tillige saa stærkt
paavirket a f det udenom vesica værende hviletryk, at dets absolutte
størrelse ikke giver nogen som helst forestilling om det tryk, selve
blærevæggen yder. Yed gentagne undersøgelser hos samme pa
tient — f. ex. over forskellige medikamenters virkning — har det dog
betydning at maale trykket ud fra samme O-værdi.
Saavel
Dubois
som
Adler
har ved kadaverforsøg forsøgt at klar
lægge forholdet mellem trykket forskellige steder i blæren og det
fysiske begreb »blæretrykket i symfysehøj de«. De har udarbejdet kor
rektionstabeller, som naturligvis maa variere fra menneske til men
neske, men som i det store og hele viser, at det reelle blæretryk er lig
det maalte ved
400—600
cm3 blærefylde. Ved mindre blæreindhold
er det fundne blæretryk lidt mindre end det reelle, ved større blære
indhold omvendt.
2
) Derefter kommer et længere kurvestykke, hvor kurven er præ
get a f at være i ro. Den er næsten vandret, men dog med en fast
holdt tendens til at stige ganske lidt. Dette kurveafsnit svarer til de-
trusors fuldstændige accomodation over for den tiltagende blærefyl
de og kan derfor bl. a. opfattes som en funktionsprøve for detrusor-
muskulaturens accomodationsevne under de givne forsøgsbetingelser.
3
) Paa et vist tidspunkt, ofte ved et blærevolumen paa ca.
200
cm3
vil forsøgspersonen faa trang til vandladning, og svarende hertil fin
der man vist altid en lille trykstigning paa kurven. Om man nu lader
forsøgspersonen undertrykke denne vandladningstrang og fortsætter
forsøget, falder blæretrykket noget, og der vil muligvis gaa en tid,