1 5 4
metri paa lumbalanæstheserede patienter (se kurve IV). De tre sidste
kurveafsnit gaar jævnt over i hinanden, som ved udspiling a f en toni-
seret membran (se kurve V). Mod den antagelse, at en blærevægs
fibrose skulde være aarsagen, taler, at det ved forsøg har vist sig,
at blærer a f denne type reagerer usædvanlig stærkt paa præparatet
»Doryl«, hvilket nærmest tyder paa, at man staar over for et til det
yderste gennemført hæmningsfænomen. Man har paa dette omraade
endnu ikke haft lejlighed til at sammenligne cystometrien med autop
sifund.
En lille gruppe udviser en ganske egenartet detrusorfunktion: en
meget lang og flad kurve, som først ved et blæreindhold paa mange
hundrede kubikcentimeter frembringer en lille detrusorkontraktion,
der senere efterfølges af flere (se kurve VI). Aarsagen hertil maa
vistnok være en sekundær blæreatoni.
Man skal ved denne lejlighed ikke komme ind paa en nøjere om
tale af de pathologisk-anatomiske eller patho-fysiologiske forhold,
som kan formodes at være aarsag til de ovenfor omtalte, vidt forskel
lige blærefunktionsformer hos prostatikerne. Kun skal det nævnes,
at det i al fald for visse formers vedkommende synes, som om det
i væsentlig grad drejer sig om abnorme funktionsforhold i blære
muskulaturen, der dels har kunnet reguleres, dels i nogle tilfælde
experimentelt fremkaldes ved hjælp a f stoffer med udtalt biologisk
virkning paa blæren (»Doryl«, ephedrin, atropin o.s.v.).
Medens blærefunktionen saaledes meget vel kan reguleres ad an
den vej, synes hverken behandling med katheter å demeure eller
indgreb paa prostata ved transurethral resektion at have nogen
umiddelbar indflydelse paa blærefunktionen til følge, bortset fra, at
der efter prostataresektionen ofte kommer vandladning omkring ka-
theteret under detrusorkontraktion, hvor dette ikke var tilfældet før
operationen. Nogen øjeblikkelig forandring a f blærefunktionen var
vel forsaavidt heller ikke at vente, som detrusormuskulaturen erfa
ringsmæssigt er et robust og lidet afficerbart organ. A f større betyd
ning for vurderingen a f de forskellige metoder til behandling a f pro-
statahypertrofi vil det være at undersøge, i hvilken udstrækning
blærefunktionen i det lange løb vender tilbage til normale forhold.
Cystometriens betydning for urologien er ingenlunde fastlagt, men
den synes at kunne være til hjælp for diagnose og prognose i nogle
tilfælde, samt muligvis at kunne bringe enkelte dunkle problemer ind
i en ny belysning.
Bestræbelser for yderligere at klarlægge metodens værdi maa nød
vendigvis hvile paa undersøgelser, gjort med kontinuerlig kurveop
tegning, selv om den i modsætning til den diskontinuerlige metode