203 / 256
hed skulde hejses op paa Nicolai K irketaarn og væ re
saa stort, at det kunde naa til Kongens N ytorv sam t sees
paa Am alienborg, og at dette skulde ske under en af
Studenterne afsyngendes, af Ingem ann forfærdigendes Vise,
som siden skulde gentages udenfor Kongens V induer.
Men det gik derved, som med Kildes Indkaldelse til
2
den Exam en Anno
1 8
: der blev intet af. — Hvad
Kongen iøvrigt angaar, da forstaar m an sig i senere
T ider ik^e ganske paa ham . I en vis H enseende — og
kanske i det Hele — antager man, at han bliver uvirk
som , taber sin Driftighed, bliver afhæ ngig af Andre osv.,
medens han i andre Henseender synes, skønt næppe til
Folks T ilfredshed, at være m ere selvhandlende end nogen
sinde før.
Medens han t. Ex. besæ tter den ene Justits-
Embede efter det andet ganske uventet med Mænd,
som ingen havde tæ nkt paa og tvæ rtim od Cancelliets
Forestillinger, som det synes, uden at Andre have deres
Fingre med i Spillet, ligge Sagerne i m eget længere T id
hos ham end før, ligesom han ogsaa ellers saavel i
legem lig H enseende (f. Ex. ved hyppig Søvn ved Mid
dagstaflet) som i aandelig siges at vise større Svaghed.
Efter hvad man har fortalt m ig, fik T scherning (Cap-
tainen, der skriver saa meget, og det nu og da Sludder)
for noget siden en egenhæ ndig O rdre om for Frem tiden
at entholde sig fra at lade noget udgive i T rykken.
Han, der rigtignok er ansat som Læ rer ved den m ilitaire
Højskole, men der iøvrigt er m er end ultra-liberal, ind
gav herpaa en Forestilling, hvori han anførte, at hint
Forbud vel ikke kunde gæ lde alle Slags Materier, og
derfor udbad sig en næ rm ere Forklaring over hvad han
ikke m aatte behandle.
Da han ikke erholdt Svar ♦her
paa, søgte han om sin Afsked, m en erholdt derpaa en
anden kongelig Skrivelse af det indhold, at »da Vi, af