204 / 256
1 89
G runde, som vi ikke finde det passende her at anføre,
herved tilbagekalde den tidligere O rdre af . . ., saa til
lades det Dig at udgive i Trykken« hvilke Arbejder
han selv vilde, kun at han holdt sig Love og Anord
ninger efterrettelige. Paa samme Maade skal, da General-
krigscomm issair Neergaard (Heste- og Temperam entslæ re-
M anden)1) for noget siden havde en Audiens hos Kongen,
denne have faret i ham med mange og m eget haarde
Ord.
Da han var færdig, begyndte Neergaard at tage
til Genmæ le i et udførligt m undtligt Indlæg, og da
denne nok noget lange T ale var til Ende, skal Kongen
have sagt: »Naa, saa troer De virkeligt det, Neergaard?
J a , ja da; saa kan De gaa ned til Biilow og tale
næ rm ere med ham om Deres Sag, saa skulle Vi se,
hvad Vi kunne gjøre.« Endel af dette kunde man anse
som Løgn, da disse Mænd just ikke ere de allertro-
væ rdigste; m en lignende T ing
i det m indste lige
med det i Hens. til Neergaard passerede — er jo dog
tidligere, efter hvad der ellers er sagt, sket med Gad,
Clausen og Andre. — Forresten m ister Kongen uden
Tvivl snart en Mand, som han længe har holdt fast ved,
og som i det m indste ikke har gjort alt det Onde, han
kunde have gjort paa den Plads, han stod paa.
Det er
Biilow, der har ligget syg et halvt Aars T id, enten af
et apoplektisk Anfald eller af anden Lamhed i Benene,
eller af Vattersot, eller af Andet.
Kongen siges at
komme ud til ham og høre hans Referater (fra Com-
m ando-Contoiret), medens Biilow ligger i Sengen . . . .
1
) J. V . N e e rg a a rd , f.
1775
, v ar e n lig e in te re s s e re t H ippo-
o g P h re n o lo g ; i
1824—26
h o ld t h a n o ffen tlig e F o re læ s
n in g e r o v e r » T e m p e ra m e n tslæ re n * . H an u d g a v e n M æ n g d e
S k rifter o m de o v e n n æ v n te E m n e r.