209 / 256
194
jeg kun nævne af en dobbelt Aarsag. Den ene for at
fortælle Dig det Rygte, der forresten maaske ogsaa har
strakt sig til Ribe, at jeg skulde væ re Forfatter til dem ,
noget, som er et saa latterligt D igt — for dem , der
kender m ig — — at jeg ikke behøver at gendrive det.
Den anden Aarsag er at fortælle Dig, hvorledes den
anonym e Forfatter har gjort m ig en særdeles cadeau ved
at lade m ig væ re en af de faa, som han forærede
Mæcenat-Exemplarer. Ikkun Fru Heiberg, Conferensraad
Collin, Hertz og jeg fik saadanne. I Fru Heibergs var
T ilskriften skrevet med fordrejet Haand. Vi andre fik
Skrivelser, dog kun i Copie ved Heiberg. I Brevet til
m ig var der, med endel Høfligheder, spaset med m in,
altfor overgivne, Y tring i Indledningen til den anonym e
N ytaarsgave: at Sam leren kendte den fortræffelige For
fatter af H verdagshistorien. I B revet til Hertz var blandt
andet sagt, at de aldrig vilde mødes her i Livet. Jeg
tvivler næ sten ikke i m indste Maade paa, at det er
H eiberg selv, der, nu og da med lidt forandret Pen,
har skrevet disse Noveller, hvoraf H verdagshistorien er
udmæ rket i alle Maader, »D røm og V irkelighed« med
nogle Undtagelser særdeles god, og de øvrige vakre
27. Decbr. 1833.
Naar det denne Gang har varet m eget længe, inden
jeg har efterkomm et m in Skyldighed at skrive D ig til,
saa har jeg desvæ rre haft fuldkomm en tilstrækkelig
Grund dertil; m en Du forskaane m ig for at tale næ r
m ere derom !