215 / 256
200
Breve fra m ig, selv forudsat, at jeg kunde samm ensanke
T iden dertil uden altfor m eget at m aatte bebrejde m ig
andre Pligters Forsømm else . . . .
En Begivenhed har i disse Dage vakt og m aattet
vække stor Sensation her i Byen. Prins Fritz er sendt til
Jægerspris for at forblive der i
2
Maaneder, efter hvilken
T ids Forløb han, som tid lig e re . bestem t, skal bort i
3 — 4
Maaneder m ed det Linieskib, som udrustes til
Fart iaar. Aarsagen til denne Quasi-Forviisning skal,
efter R ygtet, ligge i hans Forhold mod hans G em alin d e;
han skal endog have slaaet hende og siden væ ret uartig
mod Kongen. Det Sande kunne vi Smaafolk sjældent
faa at vide; m en saa gaar Sagnet blandt Folk.
En anden fyrstelig Person var tidligere i V inter en
lang T id næsten den eneste Genstand for Sam talerne
her. Det var Prinsen af Hessen (den hvide, eller som
han forhen kaldtes: den sorte). Da han blev G ouverneur
her i Byen, fortaltes de vidunderligste T in g om hans
gammel-preussiske Parade-Principer.
O fficererne maatte
saavel i deres m ilitaire som halvcivile D ragter holde sig
de givne Forskrifter paa det nøjeste efterrettelige; en
ikke tilknappet Knap, en ikke ganske reglem enteret Hue,
kunde foranledige betydelige R eprim ander; m ange detail
løse Bestemmelser om hvorledes de enkelte Soldater
skulde gaa efter hinanden, naar deres Veje stødte sam
m en paa Gaderne, og deslige, bleve — efter hvad man
sagde — givne og fulgte. En hel Del løj man sagtens
til, og Publikum m orede sig saa længe.
Hvad L itteraturen, og navnligen den æ sthetiske
angaar, da tvivler jeg ikke paa, at Du kender bedre til
de Bøger, der udkomm e, end jeg. J e g l æ s e r i n t e t .
Ej engang Paludan-Mullers »Amor og Psyche« har jeg
kunnet faa T id til at gennem løbe, uagtet den har ligget