216 / 256
201
paa m it Bord, siden den udkom .
De fleste hæve den
til Skyerne.
T hortsen og Kilde dadle den eller rose
den i det m indste ikk e; Poul Møller ligesaa, m en han
er en slet Criticus. Øhlenschlæger dadler den m eget;
men han er en endnu siettere Recensent og tillige en
m isundelig Digter. Hos Heiberg, hvor jeg en Aften
kom ud, betragtedes det Paludan-Miillerske Digt som
et M esterstykke; og Sibbern har sagt til Forfatteren, at
nu kunde han gæ rne gaa hen og lægge sig til at dø;
han var allerede udødelig.
»Flyveposten« og »Prom etheus« vedblive; den
første er lidt bedre end den sidste, men ikke meget.
T il Fastelavn havde Studenterforeningen et nyt,
morsom t Gækkeri. Deltagerne bleve ved smukke Visit
kort i det franske Sprog inviterede af Mr. Harboe (Cas-
sereren) og Kone,
née
Gøtje (en anden af Seniorerne),
til en
thée dansante.
Man indfandt sig, H errer og
Damer, de sidste eftergjorte, i stor Stads, drak T hee og,
som man efter Bestemmelsen i Aiflchen skulde, morede
sig en T im es T id m ed at kede sig i det fornemm e Selskab.
Derefter havde man anden Gækkeri for, spiste, drak og,
hvad Legen altid ender med, dansede. Jeg morede m ig
saa godt, som jeg ikke har gjort det i m eget lang Tid,
og gik først hjem henad Morgenstunden.
20
. M aj
1834
.
Du maa undskylde m ig, kære A d ler! m en jeg har
kun sjældent T id at skrive, og endnu sjældnere et saa-
dant Hum eur, som jeg kunde ønske at meddele Venner.
Dette sidste er ej heller Tilfæ ldet idag; men jeg indser,