220 / 256
stein.
Ø rsted (Generalprocureuren) forekom i samme
eller en anden af hans Skaaler som
Professor
Ørsted.
løvrigt er Folkem eningen, saavidt der y trer sig
nogen saadan om Anordningerne, ikke ugunstig: Man
finder dem ret liberale, naar man nu engang har ab
straheret fra det Bedre, som allerede Frdgn.
2 8
. Maj
1 8 3 1
havde berøvet os Haabet om at faa. Naturligvis
er der Punkter, med hvilke de Fleste ikke letteligen
kunne forlige sig; saaledes at Jøderne ikke maa have
Valgret, uagtet der ved Frdgn.
2 9
. Martz
1 8 1 4
er givet
dem T ilsagn om alle borgerlige R ettigheder lige med de
C hristne; fremdeles, at Publiciteten af Forhandlingerne]
er indskrænket til en Bladudgivelse, der endog staar
under den specielleste Censur af Regerings-Comm issairen.
— Forresten næ vner man allerede en og anden Gen
stand, som antages at ville blive underkastet Stændernes
Beraadslagning.
Saaledes et nyt Laan, som allerede
længe havde væ ret indledet og skulde endelig afsluttes
i Begyndelsen af dette Aar, men som Kongen, efter
hvad man m ener med Forsæt, har ladet uafgjoit for at
erholde Stændernes Betænkning desangaaende.
Derimod indtraf sam tidigen med Stænderlovgiv
ningens Em anation adskilligt andet, som vakte en ikke
behagelig Opsigt. I »K jøbenhavnsposten« udstiøg Cen
sor et Stykke og påalagde Liunge at udfylde Hullet, der
opstod derved, m en hvilket Liunge ikke vilde indlade
sig paa og deri forsaavidt fik Medhold af Cancelliet, til
hvem Sagen var henstillet, at det erklæ rede, »at det
ikke efter Lovgivningen kunde paalægges Redacteuien at
opfylde slige Huller«. Denne Cancelliets Resolution afgik
om Fredagen, men Dagen derefter
idag otte Dage
modtog Cancelliet et kongeligt Reskript, der indeholdt,
•efter hvad der siges, dels at det var erfaret, at Captain