218 / 256
203
han nok til at bo i Fredericia. løvrigt beklager jeg, at
jeg ikke kom om bord i L injeskibet; det skal have væ ret
interessant at se denne store Bygning. Men T rængselen
for at se det var for stor.
Denne Besøgen af Linje
skibet foraarsagede iøvrigt, efter hvad man fortalte, en
Del Uanstændigheder, idet Damernes Underdele bleve
mere end tilstrækkeligt synlige ved Opstigningen af de
næsten lodret hæ ngende Tougstiger og ved Spadseren
paa de gennem skaarne Dækker . . . . En stor Del
havde derfor ogsaa forsynet sig med de nu temm elig
brugelige lange Benklæder (en Slags Tyrkinde-D ragt),
hvilke efter Linjeskibet ere bievne benævnede D ronning
Marias Buxer.
I L itteraturen — den æ sthetiske — er der intet
nyt. Om nogle Dage komm er nok en
4
de Del af de
anonyme Noveller eller et Bind Skuespil af disses For
fatter, jeg veed ikke rigtigt hvad. De tidligere Rygter
om at jeg skulde væ re disse Arbejders Forfatter, for
nyedes for et Par Maaneder siden og udspredtes især,
paa en m ig yderst ubehagelig Maade, fra Studenter-For
eningen ; dette foranledigede m ig til at opslaa en m eget
tydelig, m en temm elig grov Bekendtgørelse i Foreningen
og at udtræde af sam tlige C omm itteer i Selskabet, som
jeg var Medlem af. Jeg er im idlertid endnu Medlem af
selve Foreningen. Efter dette hint Skridt troer jeg, at
det latterlige Rygte har tabt sig, men derimod fortalte
Heiberg m ig, forleden da jeg mødte ham og Frue paa
Gaden, Noget om Noget, han kom til at berøre i For
talen til hin
4
de Del angaaende H ertz’s og m it Forhold
i Henseende til den anonym e Nytaarsgave, hvilket han
vilde paaberaabe sig som Forsvar for sit og den anonym e
Forfatters Forhold. Jeg kunde ikke forstaa ham let, og