225 / 256
210
og det, at jeg ikke er bukket under, er ogsaa næsten
det eneste, der giver m ig Haab om endnu at kunne
staa im od til ind i April, ved hvilken T id først et af
m ine M anuducend-Selskaber forlader m ig.
Uheldigvis
har ogsaa Retten og Skiftekomm issionen aldeles i U tide
givet m ig m eget m er at bestille, end jeg havde gjort
R egning paa. Besøgene af Hertz, der er hjem komm en,
og m ine faa andre Bekendte, som nu og da om Aftenen
komm e til m ig, tage ogsaa endel T id op, og jeg kan
dog ikke nyde deres Selskab ret, fordi T anken er fyldt
m ed Forretninger,
jus
og Frygt for, at den korte Re-
creations-Tid ikke skal kunne blive erstattet. Jeg arbejder
mange Dage saa at sige aldeles uafbrudt en
15
—
1 6
T im er, og det i Forretninger — saasom M anuductioner,
der høre til de m est anstræ ngende og nedslaaende.
Im idlertid gaar d et; m it B ryst har hidtil ikke væ ret
ganske saa slem t som forrige V inter; m ine Ø jne holde
bedre ud, end jeg troede, og m in G igt er ikke væ rre
end altid; kun H um euret virker m it Arbejde ufordelagtigt
paa, og det er m ig ligesaa ubehageligt som besynderligt,
at jeg ikke kan leve i andet end
jus.
Paa Mandag skal Stændervalgene gaa for sig her.
David, Sibbern, Salicath 1) og de andre Skrighalse have
bragt M aterien noget i T ale, m en egenlig Interesse har
denne ikke vakt m ere end tidligere. Det er en Nyhed,
hvorom der snakkes endel, men som om alle andre
Nyheder. Jeg for m in Del har ikke gjort den Ret
gæ ldende til Deltagelse, som jeg efter m in Stilling —•
som Medejer af m in Moders Gaard — kunde have
gjo rt Paastand paa; heri var dog tildels m in Fordyben i
T Højesteretsadvokat G. Salicath.