229 / 256
214
paa nyt, der allerede før var løbet noget om — at
den Comm issson af Præ sidenterne i danske og tyske
Cancellie sam t begge G eneralprocureurerne, som tidligere
gjorde Udkastene til Stæ nderanordningen, nu skulde ud
arbejde et Forslag til en Presselov; man talte om dens
Indhold, som var m eget strængt, og forsikrede, at den
skulde udgives som Lov, inden Stænderne bleve for
sam lede. I de ovenfornævnte kjøbenhavnske Deputeret-
Forsam linger blev, efter hvad man med Vished sagde,
ogsaa dette bragt paa Bane, Indholdet endog af de
enkelte Paragrapher i Udkastet oplæste, hvad enten man
nu bedrog sig selv, eller blev skuffet af andre, og
m eget hæftige Beslutninger tagne, saasom at sam tlige
Deputerede og Suppleanter skulde fratræde
in massa,
saasnart Anordningen udkom .
Alt dette udeblev; der
imod udstedte de
1 0
, hvis Navne Du vil have set i
Aviserne, en Indbydelse, der blev bragt om til endel af
dem , der kunde ventes at interessere sig derfor, til at
underskrive den ligeledes i Aviserne indførte Petition
om at T rykkefriheds-Lovgivningen ikke m aatte skærpes.
Da Kongen havde h ørt noget herom i Forvejen og,
som man sagde, havde givet A djutanterne O rdre til at
forhindre Petitionens Over- eller Afleverelse, tog man
T iden iagt, medens der var Taffel, paa hvilken T id
ikkun en Kamm ertjenerer tilstede i Forgem akket. Saa-
ledes fik Kongen den da ihænde. I de første Dage,
sagde man, at han ikke var m isfornøjet, men senere
blev han det, om han ej har væ ret det fra Begyndelsen.
Officererne her i Staden, som havde underskrevet den,
fik skarpe Irettesæ ttelser; Chefen for Kronens R egim ent
i H e lsin g ø r,1) som ogsaa med de fleste dervæ rende
1 ) Oberst G. J. Michaelsen.