232 / 256
217
skal væ re Forfatteren.
Han er ogsaa en af de mange,
der ere næ vnte som Forfatteren til Hverdagshistorien;
m en jeg tvivler, efter det lidet jeg for endel Aar siden
har kendt til ham , m eget paa Rigtigheden af dette sidste
O pgivende. Heiberg selv — men det er jo en Ræv —
har altid om talt ham paa en spottende Maade. — »Min
Broders Levnet« vides at være af en Carl Bagger, af hvem
Du vist har set endel maadelige Poesier i »Kjøbenhavns-
posten«, »Flyveposten« o. fl. St. Jeg ynder ikke denne
Novelle. Foruden at G rundtonen er den nu sædvanlige
byronske, der rejser sig af en bedæ rvet Mave,
residita
af Mercurial sam t Mangel paa Penge, og der er m ig i
højeste Grad væmm elig, ser jeg ikke rettere, end at
denne T o n e kun kunde væ re passende, saafrem t den
Fortæ llendes Broder, og ikke han selv, der jo er meget
lykk elig, talte i Bogen.
Ej heller kan jeg bifalde
Karakterskildringen, uden i al Fald af den jydske For
pagtersøn. Nogle Karakterer, saasom »Broderen« og den
elskede Pige ere m ig grundfatale. Der ere enkelte gode,
livfulde Steder i den.
Men selv det bedste af disse,
Scenen, hvor Broderen faar slaaet Hovedet itu, er bedre
ved Ideen, end ved Udførelsen; naar man engang havde
dristet sig til at male sligt, m ener jeg, at det kunde
gøres sandere og bedre. løvrigt skal »Broderens« Levnet
for en stor Del væ re selve F orfatteren s; han skal have
aftegnet en Del af sit eget Liv, der saaledes maa være
temm elig forstyrret, i Bogen. — Andersens »Improvi
sator« har jeg vel købt; men da jeg havde læst den i
Forvejen, dels i adskillige Rejsebeskrivelser, dels i en
Mængde tyske Noveller, jeg siden m in Barndom har
consum eret, har jeg nu ikke kunnet overtale m ig til
paany at arbejde m ig igennem den.
Der skal hist og
her forekomm e m orsomm e eller interessante Smaatræk,