237 / 256
222
Igaar skal der væ re komm en en Parolbefaling ud
fra P rinsgouverneuren, at ingen Underofficer maa ind
træde i noget Læseselskab.
G rosserer Ow en og nogle
andre her i Byen havde villet danne et saadant for
m enig Mand.
Form odenlig har man antaget, at der
igennem kunde forplantes altfor liberale Id eer; desaarsag
form eentes Underofficererne, hvoraf der vare indtraadte
adskillige, at forblive der.
8. August 1839
. . . . Jeg vil ret inderligen ønske, at Du var næ r
m ere ved m ig, og at jeg oftere kunde tale m ed Dig.
Mine faa gam le V enner ere for største Delen fløjne bo rt;
de tilbageblevne ser jeg m eget sjældent, og nye For
bindelser falder det m ig ikke ind at slutte, selv om
Lejligheden gaves dertil.
Min gam le Moder er, som
Du maaske v e e d , død henim od Slutningen af sidste
Vinter.
Saaledes lever jeg ganske ensom t med m in
K o n e; 1) dog leve vi herefter ikke saa ganske e n e ; th i
i disse sidste Dage have vi faaet os en lille D a tte r;
hun er paa en Maade Skyld i, at Du faar dette Brev
nu, eftersom jeg for hendes og Moderens Skyld sidder
længere oppe end sædvanligt og derved faar nogle Ø je
blikke fri til at skrive Dig til. —■
J ) D. 5. Maj 1838 var J. bleven gift med Gertrud Cathrine
Elizabeth Essendrop, en Datter af afd. Sognepræst E. til
Modum i Norge.