242 / 256
227
agerede, om deres Forretninger og deriblandt hvad der
hørte under Magistraten (Borgmester og Raad) og hvad
under Byfogden, og o m de T vistigheder, der ofte fandt
Sted m ellem den og Borgerne, hvortil endog skulde
føjes et Par andre curieuse Materier.
Af disse Smaa-
A fhandlinger er kun en Part færdig, og paa det trykkes
der a lle re d e ;1) det øvrige er bestem t for et følgende
Hæfte. Af de Materier, der skulle behandles i denne
sidste Portion, er der nu et og andet, som jeg har
endel
clubia
med, og om hvilke jeg derfor gæ rne vilde
bede m in lærde Ven om hans Mening, saa m eget mer
som denne Tvivl tildels ogsaa har
Bipensia
til Genstand
— ja endog hans egne Y tringer eller hvad han selv
skønt kun i største Forbigaaende — har berørt i et af
sine læ rde Værker.
Det, jeg vil spørge Dig om , angaar fornemm elig
2
Punkter.
Det ene er: om der i Ribe i det
1 6
de Aarhundrede,
og navnlig inden
1 5 8 8
, var noget, som kunde samm en
lignes med de nuvæ rende eligerede Mænd, »deputerede
Borgere« etc.
1 Cancelliets Protocoller, i den da gæ l
dende Lovgivning og i de to Købstæders gam le Bøger,
som jeg har gennem gaaet, findes ikke m indste Spoi der
til, hvilket man ej heller let kunde formode, saa længe
M agistraten, talrig som den v a r, tillige var ganske
borgerlig. Rosenvinge har etsteds, i en Herredags-Dom ,
troet at finde T egn dertil for Stubbekøbings V edkom
m ende, men han har uden T vivl misforstaaet det om
handlede Sted.
Stadfeldt taler etsteds i Randers’ Be
skrivelse om »O ldinger« dér, som han synes at tænke
1
) »B idrag til F rem stillin g a f d et d an sk e K jø b sta d v æ se n u n d e r
C h ristia n III o g F re d e rik II« (H ist. T id ssk r. V . S.
1
138
)-
1 5 *