247 / 256
2 3 2
h en v en d t paa.
Saalænge han b lot var B yens F oged ,
var det tem m elig naturligt, at det især var dennes
Magistrat, der udnæ vnte ham .
En H erskabsfoged —
hvad han var? spørger Du.
D et antydes tem m elig vel
i B revet om denne P osts O p hæ velse som særskilt (i
T erpager S.
4 6 2
—
6 3
), at han var den, som oppebar
al R ettighed, K ongen o g Kronen tilk om i B yen , ligesom
B yfogd en oppebar B yens Ret. I de m ange Sager, h voraf
der i de ældre T ider resulterte Bøder i Købstæder,
deltes disse næ sten altid m ellem den Fornærm ede,
K ongen o g B yen ; Herskabs- o g B yfogden oppebar da
h ver for sig K ongens o g B yens Andel.
Forsaavidt det
interesserede det O ffentlige i den Grad, at en eller anden
F orbrydelse ikke b lev begaaet, at ogsaa dette O ffen tlige
kunde paatale Sagen, naar den Fraværende ikke vild e,
kunde Paastand om Bøder o g Straf ogsaa selvstæ nd igen
frem sæ ttes af F ogd en , Herskabs- eller B yfogden.
Du
siger, at der førtes T in gb øger o g Raadstuebøger h ver
for sig; m en jeg vild e endnu gærne v id e, h vor tidligt
dette viser sig.
Fra hvilk en T id har R ibe overh o ved et
slige B øger eller P rotocoller? F orekomm er da Adskil
lelsen straks? o g navn lig i Fred.
2
dens eller v el en d og
Chr.
3
djes T id? — Naar Du bemærker, at T in gb øgern e
ere førte m ere ordenligt end R aadstuebøgerne, hvori der
er store Spring, saa at det sy n es, at der i h ele Aar
in gen Sager har været behandlet for Raadstueretten,
leder dette m ig paa Spørgsm aalet, om Raadstue-Proto-
collerne da — for m it T idsrum i det m indste — ikke
indeholde andet end de F orhandlinger, h vor Magistraten
agerede qua Tribunal (noget lign end e var uden T v iv l T il
fæ ldet m ed de Randerske P rotocoller, jeg saa); o g om
de m angfoldige andre T in g , der især udgjorde G en
standen for Magistratens V irksom hed (saasom Borger