251 / 256
236
læ se H ertz’s Arbejder, n avnlig de dramatiske, ved at
overveje o g censurere dem , sam t diskutere V an sk elig
heder f. Ex. ved Forandringer i dem m . m . fattet den
T anke, at jeg d og selv burde prøve, om end kun for
m ig selv , h vor van sk elig en O p gave Forfattelsen af et
dramatisk Arbejde kunde anses for. . Jeg b estem te m ig
pludselig til det i
1 8 3 6
, skrev en lille K om ed ie i
1
Akt,
hvortil dels Studenter-Foreningen, dels adskillige Y tringer
af Fru H eiberg under en Sam tale ude h os dem alt fra
1 8
3 3 af, g av Ideen.
D et k om efter m in H en sigt især
ud paa at danne en god t fundam enteret Intrige m ed en
n og et flydende D ialog o g ikke aldeles vulgæ re Karakterer.
Da jeg var færdig o g havde com m u n iceret V enn ern e her
m it Arbejde, o g disse m en te, det burde prøves, indsendte
jeg det til T h eater-D irectionen, fra h vilken (den daværende,
i
1 8 3 7
) jeg m od tog et Svar (allerede en stor o g usæd
v an lig H øflighed) m ed m ange C om plim enter o g B e
klagelser o v e r , hvad der i A lm in d eligh ed b lev budt
dem , m en tillige A nm od n in g om n ogle Forandringer.
D enne sidste kunde jeg ikke overtale m ig til at o pfylde,
da m in egen ligste H en sigt d og var opnaaet, idet jeg nu
selv praktisk havde prøvet Graden o g Arten af V anske
ligheder ved slig Forfatter-V irksomhed, o g da derhos
T iden — ved Arbejder i R etten, ved M anuduktioner
m . m . — var m ig m eg et
knap. Jeg lod derfor i al
Stilhed alt b live, som det var. Men da efter m it Gifter-
maal m in K one en G ang i
1 8 4 4
havde faaet fat paa
B estiet, som da endnu laastille hen i m in e G emm er,
o g hun af sk yld ig A gt for sin Æ gteherre fandt S tykket
at være af den B eskaffenhed, at man ikke burde lade
det lig g e hen, to g jeg det for m ig igen , saae, at hine
Forandringer let kunde foretages, foretog dem o g ind
sendte K om edien paany i H enhold til de tidligere For