252 / 256
2 37
handlinger til D irektionen, h voraf især H eiberg o g Collin
satte det højt. D et b lev nu antaget, m en fik en til dels
m eg et slet R olle-B esæ tning o g gjord e, da Opførelsen
skete paa en ufordelagtig A arstid,1) ingen Lykke, m od
to g es en d o g et Par af de
5
A ftener m ed H yssen, skønt
det lod, som om de ikke stemm eytrende T ilskuere hver
G ang fulgte m ed O pmæ rksom hed o g Interesse hele
Stykket. D og nok d er om ; det hedder »Eventyr i Faste
lavn« o g findes i Theater-R epertoiret (Nr.
1 5 5
).
Saa v eltilfreds, jeg selv havde været m ed m it
Arbejde efter sin oprindelige H ensigt o g tildels eftersom
det var i sig selv , var jeg dog bleven saa ubehageligen
stem t ved O pførelsen (R osenkilde o g to andre for
dæ rvede, hvad de havde at udføre, Madam Larcher og
W ieh e vare ret g o d e, kun Fru H eiberg udmærket) —
saa jeg ikke gad se det m ere end en eneste Gang og
betænkte aldrig igen at k om m e paa den Galej, endskønt
det blev honoreret m ig m eget god t m ed
2 5 0
Rdlr.
Im idlertid havde ved m ine Studier af det
1 6
de Aarh.
m eg et stillet sig frem hos m ig, som søgte at udtales og
ikke kunde blive form et ind i strænge, videnskabelige
A fhandlinger. Henrik M ogensen m ed C olleger, de skikke
lige Borgere, Rakkerpakket o g deriblandt de løse Kvind
folk havde saa m ange G ange gaaet frem o g tilbage for
m ig i deres D on t o g Ærender, lov lig e o g u lo vlig e V eje,
at jeg kendte dem bedre end Grosserer Groth, m in
Nabo Spækhøkeren, den saakaldte italienske Sjover, m ed
flere, som nu h ver Dag leven d e vanker forbi m ine
Vinduer.
H ine Gestalter eller lign end e, o g m ange af
de m indre Træk, der ikke kunne afhandles eller, naar
de skulle gøres til Genstand for A fhandlinger, maatte
*) 4. Maj 1845.