248 / 256
233
skabs M eddelelser, O rdning af o g T ilsy n m ed Næ rings
vejen e,
acta publica
i R elation til Staten), ikke derudi
findes berørte eller om handlede? —
V ed at om tale at Byfogderne vare Borgere, o g at
næ vn e En, som var G uldsm ed o g tillige Procurator,
h vilk et ogsaa var T ilfæ ldet m ed flere andre G uldsm ede,
spørger Du, om der er Grund til at anse dette for andet
end tilfæ ldigt? Procurator-Indretningen blev egen lig først
indført under Chr.
4
de o g ved hans L o v g iv n in g ; m en
tidligere h avde, som det syn es, den æ ldgam le nordiske
o g især islandske Skik, at de F orm uende og Formaaende
v iste et Slags Patronatskab for m indre M æ gtige, ogsaa
eller forn em m elig ved Sagernes Foretagelse paa T in ge
for disse C lienter, stadigen ved ligeh old t sig, skønt i en
m indre frem stikkende Skikkelse end i de æ ldste Tider.
Da nu G uldsm edene i det H ele taget ordenligviis vare
blandt de m ere form uende Indvaanere, er det naturligt,
at de især ere b ievn e b en yttede — o g maaske siden,
da Magistraten i Købstæderne en d og s k u l d e skaffe
dem , der ikke selv kunde udføre deres Sag tilbørligen,
N og en der kunde gaa i Rette for dem , især ere bievne
beskikkede hertil. — D en Samm e, siger Du, b lev siden
Raadm and, altsaa Bisidder i den Ret, h vorhen hans
D om m e indankedes; o g Du spørger: H vorledes kunde
det gaa an? M en, foruden at han jo kunde være ud-
traadt af Retten i de enkelte Sager (o g selv om det var
alle, saa havde jo Magistrateu o g altsaa Raadmændene
m eg et andet at gøre tillige), saa to g man sig overh ovedet
saadant i de T ider ikke syn d erlig nær. —
Du spørger m ig endnu, om jeg ikke kan g iv e D ig
n og en O p lysn in g om L ehnsmændenes retslige Stillin g til
C omm unen etc. D et er et af de vanskeligste Punkter,
ligesom der næppe hidtil var anført n oget paa Prent