241 / 256
226
m ig dels i en større A lm indelig hed, som alt derfor
m aatte undgaa Detaillen fra en enkelt By, m en ogsaa
dels i en langt snævrere S phæ re, forsaavidt som jeg
egenligen kun beskæftigede m ig m ed det
1 6
de Aar-
hundrede eller endog blot en Del deraf.
Korrespon
dancen kom im idlertid ikke i Stand; Hiibertz siger
m ig, at Du har skrevet ham til, at Du ikke længer vil
beskæftige Dig med det Slags Sager, og jeg var dengang
balvsyg og blev siden svagere, plaget af legem lige og
geistige Onder.
Men ligesom jeg haaber, at Hiibertz i
det m indste for en stor Del farer m ed T an t i hint
Udsagn, saa at Du vel endnu lader Dig tale til ogsaa
angaaende gam le T ider, saaledes har jeg i Efteraaret,
som oftere naar jeg har væ ret kuet, søgt at rejse m ig
ved litterair Anstrængelse, hvortil jeg ogsaa da havde
faaet T id, da Conferentsraad Lund, for hvem jeg be
styrede de fleste og nogle af de væ rste C o ntoirer,1) selv
troede at burde fri m ig for endel af den Byrde, der
rigtignok især havde nedtrykt mig. Jeg begyndte da igen
paa m ine gam le Arbejder og vilde først gøre nogle smaa
Prøvestykker, som jeg, da Molbech fik det at vide,
lovede ham til H istorisk Tidsskrift, endog inden jeg
havde nedskrevet et O rd.
Det, jeg da for det første
vilde udarbejde, var — foruden en Indledning om hvor
vidt endel Byer i det
1 6
. Aarh. kunde kaldes Køb
stæder — en Frem stilling af Købstædernes Forhold til
Lehnsmændene, og en ditto om Ø vrighederne, i for
skellige Afsnit, nem lig o m deres Udnævnelse, Afsættelse,
Lønningsm aade m . m ., om Forsam lingerne hvori de
1) S tillin g e n so m A ssessso r, d e r p in te Ja c o b se n s sen sib le T e m
p e ra m e n t, o p g av h a n i
1841
o g b lev is te d e n fo r u d n æ v n t
til K o m m itte re t i R e n te k a m m e re t.