234 / 256
2 1 9
Der holdes en Uendelighed af saadanne paa en Opera.
Forresten arbejder Hertz nok paa et Værk, han alt i
flere Aar har haft for, en Skildring af kjøbenhavnske
Billeder m . v .,1) om jeg maa kalde det saa, novel
listiske Billeder, med løs Forbindelse indbyrdes. Endelig
er han nu nok næsten færdig med et lille versificeret
Stykke; m en det holdes som en Hemmelighed, hvilket
Du ogsaa vil lade det blive.
Om nogle Forelæsninger,
han skal holde, m eget imod sin Vilje, skønt han selv
har m aattet søge derom , skal Du en anden Gang faa
m er at høre. —
De vigtigste originale Stykker, som ere gaaede over
Bræderne (jeg m ener Scenens) i V inter, ere »Alferne«
og »De italienske Røvere«.
»Alferne« gjorde et be
synderligt behageligtIndtryk, og Heiberg havde da ogsaa
i teknisk Henseende
viist stort Mesterskab ved at frem
stille n o g e t, som man skulde antage um uligt kunde
fremstilles for Ø jet.
Men rigtignok understøttedes han
ogsaa saaledes af sin Kone, at m an maa tro, hvad enten
man vil eller ikke, at den lille Pige, man saa en M inut
eller to før i den fulde Barndom , nu med et er bleven
stor og voksen, men dog den samme. Af alle de Savn
O
7
0
i litterair og æsthetisk Henseende, Du maa lide ved din
Fravæ relse fra K jøbenhavn, anseer jeg det for et af de
væ rste, at Du ikke h a r kunnet følge dette vidunderlige
Fruentimm ers theatralske Udvikling. Af de andre Skue
spillere, som Du ikke kender noksom , har især Phister
i m ange Henseender uddannet sig paa en udmæ iket
Maade. Navnligen vilde jeg ønske, at Du saa ham som
Landsoldaten i »De Danske i Paris«.
Det gaar m ig
deri med ham , som oftere med Fru Heiberg, og nu og
rT>->i<*•■■Å
!) Muligvis »Stemninger og Billetter«, som først udkom 1839.