227 / 256
212
af dette Sprog, uagtet han opholdt sig
1/2
Aar eller
m ere i Italien. En af Dagene skal der udkomm e et
n y t Bind Noveller af Hverdagshistoriens Forfatter. Vi
her vide ikke, hvad vi skulle sige om dette Forfatter
skab.
Det bliver m ere og m ere S pø rg sm aal: er det
H eiberg eller ikke? — Et Lystspil af Ø hlenschlæ ger:
»Røverne i Italien« er i disse Dage blevet forkastet af
T heater-D irektionen, netop paa samm e T id, som han
gjorde sig Haab om at blive aldeles fritagen for T heater-
C ensuren; m en det skal og være yderlig slet . . . .
Paa Comoedie har jeg væ ret
2
Gange i dette Efter-
aar.
Den ene Gang saa jeg Balletten »Nina« og sad
aldeles forbauset over Fru Heiberg.
Det er ikke blot
hendes Mimik, der gør hendes Frem træ den deri saa ud
m æ rk et; m en den V idunderlighed, at en Skuespillerinde
kan optræde m idt im ellem et Dansepersonale, uden at
den m indste D isharm oni lader sig tilsyne; det er som
om en Engellænder ikke kunde kendes som engelsk
m idt iblandt Franskmænd.
At hun har henhørt til
Dansepersonalet i sin Barndom , hjæ lper hende vistnok
endel, men af hendes Optræden i Skuespillet skulde
m an tro, at dette kun havde efterladt Zirligheden i de
Bevægelser, som en Skuespillerinde har Brug for. —
A t W insløw jun. er død, fik jeg med Bedrøvelse ret
Begreb om i »Amors G eniestreger«, hvor Rosenkilde
skulde rem plaaere ham . Denne sidste, der m er og mer
beherskes af den fide Idee, at han kan spille alt, har nu
endog faaet sig tildelt Ludvig d. n t e . 1) Han kan ikke
1 ) I Delavignes Skuespil af samme Navn.
Ludvig X I var
C. W insløws sidste R o lle; halv døende maatte han bæres
ud af Scenen, den første Gang han kom til at udføre
den (15. Maj 1834).